Plejefamilie_undergruppe

Plejefamilier

Kontakt for virksomheder
Louise Hastrup
Louise Hastrup
Uddannelseskonsulent
Louise er opsøgende konsulent inden for det pædagogiske område.
Skriv en besked
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Brochurer

Plejefamilier i FOKUS

FOKUS – Faglig Opkvalificering og KompetenceUdvikling for plejefamilier og Specialisering

På denne side finder du FOKUS – et nyt og videreudviklet uddannelsesforløb målrettet plejefamilier.

FOKUS bygger videre på erfaringerne fra den tidligere plejefamilieuddannelse PUP. Det faglige fundament og en række centrale temaer er videreført, men uddannelsen er udviklet med opdateret viden, nye AMU-uddannelser og mere tidssvarende pædagogiske og relationelle metoder.

Målet er at give plejefamilier et stærkt fagligt fundament og konkrete redskaber til at håndtere de mange udfordringer og glæder, der følger med opgaven – både fagligt og personligt.

Når du deltager i et længerevarende uddannelsesforløb, får du faglig viden, praksisnære metoder og mulighed for at dele og udveksle erfaringer med andre plejeforældre på et dybere og mere kvalificeret niveau.

Med FOKUS får du nye perspektiver på rollen som plejeforælder og redskaber, der kan være med til at styrke både plejebarnets og hele familiens trivsel.
FOKUS består af en række social- og specialpædagogiske AMU-kurser, som er sammensat særligt med plejefamiliers opgaver og behov for øje. Forløbet udbydes som et kompetenceudviklingsforløb over to år med mulighed for supplerende specialiseringsmoduler.

Uddannelsen består af tre grundmoduler:
  • Grundmodul 1 - Plejebarnet
  • Grundmodul 2 - Plejefamiliens samarbejde
  • Grundmodul 3 - Metoder & redskaber

Hvert modul gennemføres over en periode på op til seks måneder og har en samlet varighed på ca. 12–17 undervisningsdage. Undervisningen foregår typisk fra kl. 9.00 til ca. 14.30, og veksler mellem fysisk fremmøde og online undervisning.
Har du allerede gennemført dele af PUP-uddannelsen, starter du ikke nødvendigvis forfra.

FOKUS bygger videre på det faglige fundament og de erfaringer, der er skabt gennem PUP, samtidig med at indholdet er blevet opdateret og videreudviklet.

Plejefamilier, der tidligere har gennemført ét eller flere PUP-moduler, kan derfor få mulighed for at bygge videre på deres gennemførte uddannelse og færdiggøre plejefamilieuddannelsen gennem FOKUS. På den måde skaber FOKUS en naturlig bro mellem den tidligere PUP-uddannelse og den nye plejefamilieuddannelse.

Uddannelsen henvender sig både til nye og erfarne plejefamilier. Det afgørende er ønsket om at udvikle sit faglige og personlige fundament og blive endnu bedre rustet til den særlige opgave, det er at være plejefamilie.



Aktuelle kurser