VEU-godtgørelse og befordringstilskud
I forbindelse med AMU-kurser har du (som beskæftiget) eller din virksomhed mulighed for at søge løntabsgodtgørelse (VEU-godtgørelse) og befordringstilskud.
Det sker nemt enten i forbindelse med, at du eller din virksomhed foretager tilmelding på voksenuddannelse.dk eller senere (der er ikke længere en ansøgningsfrist).
Det er tilmeldingstypen der styrer, hvem der må udfylde ansøgningsgrundlaget. Det betyder, at er det virksomheden, som er logget ind og står for selve tilmeldingen, er det også virksomheden, der skal søge godtgørelse. Er det derimod kursisten/medarbejderen, der har logget ind og tilmelder sig, er det også kursisten/medarbejderen, der søger godtgørelse.
Du kan læse mere om godtgørelse og tilskud til efteruddannelse HER.