ISA_undergruppe

ISA - for plejefamilier

Kontakt for virksomheder
Louise Hastrup
Louise Hastrup
Uddannelseskonsulent
Louise er opsøgende konsulent inden for det pædagogiske område.
Skriv en besked
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Filer

Kompetenceforløb for plejefamilier, der modtager et nyt plejebarn

ISA-programmet er udviklet af ZBC i samarbejde med familieplejekonsulenter på Sjælland, som en pendant til Socialstyrelsens tæt støttede opstartsforløb, men i en mere forenklet form, hvor det i ISA er ZBC, der står for undervisningsdelen, og familieplejekonsulenterne, der står for supervisionsdelen. 
Transfer tankegangen, som er et læringsforløb, hvor der er fokus på, at plejefamilien, ved en bevidstgørelse af egne kompetencemål, får et større udbytte og behov for at lære det, der undervises i, kan se nytten af det, der læres, og kan anvende det, der læres i praksis
ISA_model
ISA-forløbet består samlet af formøde med familieplejekonsulent og plejefamilie, online undervisning, logbogsskrivning, supervision samt afsluttende evalueringsmøde. Forløbet er bredt ud over en periode, hvor der veksles mellem undervisning og supervision. Plejefamilien får derved større mulighed for at afprøve, udvikle, reflektere over og implementere det lærte.

Der arbejdes både før, under og efter ISA-forløbet med plejefamiliens personlige kompetencemål, som der tilpasses og planlægges et forløb ud fra i samarbejde med familieplejekonsulenten. Det er vigtigt, at målene, der sættes, er så passende høje og så realistiske, at plejefamilien oplever en progression i læreprocessen. 

Familieplejekonsulentens opgave er at støtte og sikre plejefamilien i at anvende det lærte. Det gode undervisningsforløb er ikke afsluttet, før deltagerne faktisk anvender det, der er lært i praksis.
Forløbet tilpasses den enkelte plejefamilies behov, men med det udgangspunkt, at der prioriteres minimum 2 basale moduler for bl.a. at sikre, at der arbejdes ud fra samme ønskede menneskesyn og teoretiske viden. De specialiserede er målrettet netop temaer omkring det plejebarn, plejefamilien skal modtage.

Basismoduler à 3 timers varighed:
1. Det pædagogiske menneskesyn - det vi taler ud fra / forudsætningen for at kunne arbejde som plejefamilie
2. Tilknytningens betydning for plejebarnet og plejefamilien
3. Empatisk kommunikation og konflikthåndtering
4. Forældreinddragelse og netværkssamarbejde
5. Den sammensatte familie
6. Plejebarnet med særlige udfordringer, det udsatte barn

Specialiserede moduler à 2½ times varighed: 
1. Det traumatiserede plejebarn
2. Den neuropædagogiske tilgang til plejebarnet
3. Spædbarnet i plejefamilien
4. Førskolebarnet i plejefamilien
5. Skolebarnet i plejefamilien
6. Teenageren i plejefamilien
7. Overgrebsproblematikker
8. Plejebørn med anden kulturbaggrund end plejefamiliens
9. Netværksplejefamilien
10. Low Arousal tilgangen
11. Sorg og krise
12. Plejebarnet i relationer
13. Plejebarnets livshistorie
14. Det udsatte barn.
Det er den ansættende kommune, der tilmelder plejefamilien til ISA-forløbets moduler, ligesom det også er den ansættende kommune, der afholder kursusafgiften.

Aktuelle kurser