To kursister har gennemført første modul på ny SSH-uddannelse
ZBC markerer milepæl for ny fleksibel social- og sundhedshjælperuddannelse
Nikola Simonovic og Oksana Berezuk har netop afsluttet det første modul på den nye fleksible social- og sundhedshjælperuddannelse (FSSH) hos ZBC. De er dermed blandt de allerførste i Danmark, der har taget hul på en ny uddannelsesform, som gør det muligt at blive faglært – i eget tempo og sideløbende med arbejdet.
Første skridt mod drømme og udvikling
For både Nikola og Oksana har uddannelsen allerede haft stor betydning, både personligt og fagligt.
– Jeg er glad, fordi det her kursus er meget vigtigt for mig. Jeg arbejder på et plejehjem og har før kun haft praktisk erfaring, men nu har jeg også teori. Det hjælper mig med at forstå sygdomme og beboernes behov meget bedre, fortæller Oksana Berezuk, som har været i Danmark i to år og i dag arbejder som ufaglært medarbejder i ældreplejen.
Nikola Simonovic er enig i, at det første modul har givet ham meget at tage med tilbage i arbejdet:
– Jeg har fået rigtig meget ud af det. Det faglige bruger jeg direkte på mit arbejde, og det har også gjort mig mere opmærksom på ting, jeg skulle ændre – for eksempel mit kropssprog. Det gør en stor forskel, når man møder en borger med et smil og positivitet.

Teori, kommunikation og fleksibilitet
Uddannelsen består af korte, intensive moduler, hvilket har passet godt til Oksanas hverdag med arbejde og sproglige udfordringer:
– Jeg synes, det fleksible forløb er en stor fordel. Jeg lærer teori og kommunikation i undervisningen, og det hjælper mig med at blive bedre på arbejdet. Når mine beboere smiler og er glade, bliver jeg også glad. Det betyder meget for mig, siger Oksana og tilføjer, at hun allerede opfordrer sine kolleger til at tage uddannelsen.
Nikola ser den fleksible form som noget, der gør det muligt for mange at tage skridtet mod en faglært fremtid:
– Jeg har krudt i kroppen og har aldrig været god til at sidde stille i lang tid. Men her er vi kun på skole i korte perioder, og det fungerer rigtig godt. Jeg tænker allerede på at tage hele vejen – måske endda til assistentuddannelsen

En ny vej ind i faget
F-SSH skal give flere ufaglærte mulighed for at blive faglærte i sundhedssektoren. Hos ZBC er man blandt de første skoler i landet til at udbyde forløbet.
Om FSSH-uddannelsen
Den fleksible social- og sundhedshjælperuddannelse (FSSH) består af fire moduler: Tre på 15 dage og et på 25 dage. Derudover indgår et valgfag samt en realkompetencevurdering (RKV), som giver adgang til de sidste 2 uger, inden man opnår det endelige bevis for uddannelsen. Kursisterne kan tage modulerne over op til fire år og modtage VEU-godtgørelse undervejs.
Uddannelsen er særligt målrettet personer, der allerede arbejder i plejesektoren og ønsker at få papir på deres erfaring – uden at skulle væk fra arbejdsmarkedet i længere tid ad gangen.
ZBC forventer at starte nye hold i løbet af efteråret.
Link: Fleksibel SSH