Velfærdsteknologisk vejleder
Målgruppe: Målgruppen for denne AMU-uddannelse er social- og sundhedshjælpere eller andre med lignende jobfunktioner, der anvender velfærdsteknologiske løsninger i pleje- og omsorgsopgaver i borgerens eget hjem.
Beskrivelse:
Deltageren kan støtte borgeren med ikke-komplekse behov i anvendelse af velfærdsteknologi.
Deltageren har kendskab til velfærdsteknologi, herunder formålet og hensigten, og har viden om tilgængeligheden på deres arbejdsplads. Desuden kan deltageren:
udvælge relevant velfærdsteknologi, der kan støtte borgerens livskvalitet og selvstændighed, på baggrund af observation, viden om og vurdering af borgerens behov.
gå i dialog med borgeren om relevant velfærdsteknologi.
bidrage til introduktionen af velfærdteknologi hos borgeren samt inddrage relevante mono- og tværfaglige samarbejdspartnere efter behov.
fremsøge og agere ud fra lokale retningslinjer og vejledninger omkring brugen af velfærdsteknologi hos borgeren.
identificere og forholde sig reflekterende til de etiske dilemmaer, der kan opstå ved brugen af velfærdsteknologi hos borgeren.
Målgruppe: Social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter eller andre med lignende jobfunktioner, der har erfaring som velfærdsteknologisk ressourceperson eller har ønske om dette. Deltageren skal have forudsætninger svarende til 'Velfærdsteknologi i det daglige omsorgsarbejde I + II'.
Beskrivelse:
Deltageren kan fungere som velfærdsteknologisk ressourceperson i forhold til borgere, pårørende, kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere samt ledelsen på arbejdspladsen
Deltageren kan:
Anvende udvalgte metoder til at vurdere, implementere og evaluere velfærdsteknologi hos borgere.
Søge ny viden om velfærdsteknologi med henblik på at inspirere kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere.
Støtte og vejlede kollegaer i at anvende velfærdsteknologi på arbejdspladsen og bidrage til at skabe dialog og refleksion blandt kollegaer om velfærdsteknologi.
Anvende kommunens strategier, og arbejdspladsens retningslinjer i sit daglige arbejde med velfærdsteknologi og vurdere behovet for justering af disse samt medvirke til dette.
Forstå hvordan brugen af velfærdsteknologi kan påvirke og ændre borgerens hverdag samt forandre arbejdspladsens praksis.
Identificere eventuelle etiske udfordringer i tilknytning til implementering af velfærdsteknologi i egen praksis og inddrage relevant støtte til at imødekomme disse.