Deltagerne kan anvende konkrete værktøjer til arbejdet med opsporing af demens i omsorgsarbejdet.
Tidlig opsporing af demens i omsorgsarbejdet
Kursusinformation
Dit udbytte af kurset
- Du får viden om advarselssignalerne om begyndende demens
- Du lærer at skelne mellem symptomer på demens og andre tilstande, som kan skyldes fx væskemangel, nedtrykthed eller forvirring
- Du får viden om, hvordan du kan bidrage til det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde
- Du lærer, hvordan du kan samarbejde med personer med demens samt deres pårørende
Det forudsættes, at du arbejder inden for social- og sundhedsområdet.
Målgruppe: Det forudsættes, at deltagerne udøver jobfunktioner inden for social- og sundhedsområdet.
Beskrivelse:
Deltageren kender til de tidligste advarselssignaler om begyndende demens. Deltageren kan skelne mellem symptomer på demens og tilstande, der har årsag i væskemangel, nedtrykthed eller forvirringstilstande.
Deltageren kan formidle observationerne til relevante samarbejdspartnere og indgå i en tværfaglig dialog med henblik på en demensudredning.
Deltageren kan medvirke i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.
Deltageren kan samarbejde med personer med demens og de pårørende med respekt for personernes integritet.