Deltageren kan udføre plastsvejsning og limning af rør- og ledningsanlæg inklusive kar og tanke fremstillet af plastmaterialer til transport og opbevaring af trykløse og ikke miljøskadelige væsker eller luftarter.
Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder i virksomheder, hvor der udføres plastsvejsning.
Beskrivelse: På baggrund af viden om termoplastiske materialer og deres egenskaber kan deltageren udføre plastsvejsning og limning af rør- og ledningsanlæg, inklusive kar og tanke fremstillet af plastmaterialer, til transport og opbevaring af trykløse og ikke miljøskadelige væsker eller luftarter. Deltageren kan udføre svejsningen efter metoderne: Varmluft-, ekstruder-, stuk-, muffe-, elektro-, og kantbuksvejsning.