Social-_og_special_paed_21608_undergruppe_2023-2028

Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal

Kort fortalt

Efter uddannelsen kan du med viden om lavaffektive metoder tilrettelægge og gennemføre en trivselsfremmende indsats i samarbejde med borgeren. Du lærer at kommunikere, identificere og forebygge i forhold til borgerens stress-belastning og heraf minimere konflikter med afsæt i lavaffektive metoder, der tager højde for at borgerens problemskabende adfærd er en form for mestringsstrategi.

Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal

09-12-2024
Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal
Eksternt undervisningssted Isefjords Allé 25-27 4300 Holbæk
2 dage Daghold

Kursusinformation

Dit udbytte af kurset

  • Du får forståelse for de grundlæggende principper i Low Arousal, og kan forstå problemskabende adfærd som en mestringsstrategi for borgeren
  • På baggrund af viden om affektregulering og selvkontrol lærer du at identificere, forebygge og håndtere for høj eller for lav arousal og tilpasse egen adfærd
  • Du får viden om stress, og kan på baggrund af iagttagelser lave enkle stress-analyser, og vurdere borgerens samlede stress-belastning i en given situation, og handle i forhold til denne
  • Du får forståelse for eget og kollegers ansvar i konflikter, og kan reflektere over egen og kollegers rolle i borgerens liv
Info om fag
48390 - Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder inden for det socialpsykiatriske område og voksenhandicapområdet. Det kan eksempelvis være pædagogmedhjælpere, værkstedsassistenter og pædagogiske assistenter. Ligeledes er uddannelsen også rettet mod det specialpædagogiske område i forhold til børn og unge med udviklingsforstyrrelser og/eller problemskabende adfærd, hvor målgruppen er familieplejere.

Beskrivelse:
Deltageren kan, med afsæt i en forståelse for konfliktminimering, ikke-konfrontation og forebyggende indsats med fokus på metoden Low Arousal, skabe afstemte relationer til borgere med kognitive funktionsnedsættelser og problemskabende adfærd, og herigennem skabe en trivselsfremmende indsats, der minimerer problemskabende adfærd og magtanvendelser i det pædagogiske arbejde.

Deltageren har forståelse for de grundlæggende principper i Low Arousal, og kan forstå problemskabende adfærd som en mestringsstrategi for borgeren, og tilpasse eventuelle krav i forhold hertil.

Deltageren kan, på baggrund af viden om affektregulering og selvkontrol, identificere, forebygge og håndtere for høj eller for lav arousal og tilpasse egen adfærd, samt pædagogiske og fysiske rammer til gavn for borgerens trivsel.

Deltageren har viden om stress, og kan på baggrund af iagttagelser udarbejde enkle stress-analyser, samt vurdere borgerens samlede stress-belastning i en given situation, og justere den pædagogiske indsats og forventninger på denne baggrund.

Deltageren har forståelse for eget og kollegers ansvar i konflikter, og kan reflektere over egen og kollegers rolle i borgerens liv. Deltageren kan på baggrund heraf indgå i faglig sparring med kolleger med sigte på at minimere konflikter.

Fagnummer: 48390 Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.551,50