Efter uddannelsen kan du ved hjælp af gældende screeningsværktøjer og metoder observere og medvirke til at identificere patienters sygdomstilstande og omsætte kliniske observationer til sygeplejefaglige handlinger og i den forbindelse involvere relevante samarbejdspartnere. Uddannelsen giver dig desuden forståelse for det relationelle samarbejdes betydning for identificering af syge-plejebehov.
SSA's fokus på sygepleje og klinisk observation
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til Social- og sundhedsassistenter der arbejder i kommunalt eller regionalt regi ¿ både indenfor somatisk og psykiatrisk praksis og som har praksiserfaring og har viden om menneskets anatomi og fysiologi, almen farmakologi/medicinadministration samt viden om almindelige medicinske tilstande og sygdomme, svarende til assistentuddannelsen. Det vil være en fordel, at deltageren har forudsætninger svarende til AMU-uddannelsen ¿Farmakologi i somatikken eller farmakologi i psykiatrien.¿
Beskrivelse:
Deltageren kan:
Anvende viden om de mest almindelige sygdomme indenfor somatikken.
Anvende metoder til klinisk observation, og kan identificere ændringer hos patienten og handle herpå.
Vurdere og videregive relevante faglige observationer til relevante samarbejdspartnere ud fra viden om struktureret kommunikation.
Anvende viden om det relationelle samarbejdes betydning for patientens oplevelse i udførelsen af sygeplejen.