Uddannelsen ruster dig til at arbejde med børn og unges brug af sociale medier, herunder de udsatte grupper, således at de sociale medier kan støtte deres netværksdannelse og personlige udvikling. Som grundlag for at kunne støtte børnene og de unge får du samtidig får du indblik i de sociale mediers mange muligheder og ricisi, herunder etik og respekt for egne og andres grænser.
Sociale medier i børne- og ungdomskulturen
Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er medarbejdere, der arbejder med større børn og unge i dag- og døgntilbud, f.eks. pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, familieplejere og klubmedarbejdere. Det anbefales, at deltagerne har grundlæggende kendskab til de mest almindelige sociale platforme, f.eks. Facebook og forskellige blogs.
Beskrivelse:
Deltageren kan igangsætte aktiviteter og inspirere børn og unge til socialt- og personligt udviklende brug af sociale medier på baggrund af forståelse for den digitale kulturs betydning i børn og unges hverdagsliv, herunder de særlige udfordringer og muligheder for udsatte børn og unge.
Ud fra kendskab til kulturen og teknologien i de sociale medier (sociale platforme, onlinespil og brugerstyrede fora) kan deltageren medvirke til at give børnene/de unge forståelse for de sociale mediers potentialer og ricisi.
Deltageren kan støtte og inspirere børn og unge til vidensdeling og netværksdannelse via de sociale medier og medvirke til at børn og unge er bevidst om egne grænser og respekterer andres samt er opmærksomme på sikkerhed og etik i omgangen med sociale medier.