Landmand_undergruppe

Rottebekæmpelse (IDV) R2-autorisation

Rottebekæmpelse (IDV) R2-autorisation

28-10-2025
Rottebekæmpelse (IDV) R2-autorisation
Zealand Business College C.A. Olesensvej 2 4200 Slagelse
7,5 timer Daghold

Kursusinformation

ZBC arrangerer i samarbejde med virksomheden NulRotter.dk et 1-dagskursus, hvor du kan opnå autorisation til selv at bekæmpe rotter og husmus på din egen erhvervsejendom, altså en ejendom som du selv er tinglyst ejer af.

Med en R2-autorisation får du den nødvendige viden om de nyeste metoder, bekæmpelsesmidler og sikkerhedshensyn, så du kan bekæmpe rotter effektivt og ansvarligt.

Herudover får du adgang til at indkøbe, opbevare og anvende visse kemiske bekæmpelsesmidler, godkendt til formålet i henhold til bekæmpelsesmiddelsbekendtgørelsen, og som er forbeholdt professionelle.

Kursusindhold

På kurset lægges vægt på praktiske problemer som fx belysning af årsager til rottetilhold, vurdering af bestandstørrelse og valg af bekæmpelsesmetode. 

De overordnede emner er:

  • Lovgivning
  • Rotters biologi og adfærd
  • Forebyggelse og bekæmpelse i praksis
  • Kemiske bekæmpelsesmidler
  • Indberetning til den fællesoffentlige rottedatabase, samt udstedelse af autorisation

Varighed og gyldighed

Kursets varighed er ca. 7,5 timer inklusiv prøve og ½ times frokostpause. 

Prøven er skriftlig og skal bestås for at opnå autorisationen. Prøven vil foregå på papir ved afslutningen af kursusdagen.

Hvis du er ordblind, vil der i forbindelse med prøven mulighed for at få hjælp til at få læst spørgsmålene højt. Noter venligst ved tilmelding, om du har behov for denne hjælp.

Forudsat du har bestået prøven, indberetter NulRotter.dk dig til Miljøstyrelsen, hvorefter du selv skal registrere din autorisation i Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler (MAB). 

Bemærk, der skal betales et mindre gebyr direkte til Miljøstyrelsen i forbindelse med registreringen.

Adgangskrav

For at blive optaget på kursus til R2-autorisation skal du have dokumentation for gennemført uddannelse eller kursus, hvori følgende emner indgår:

  • Lovgivning om kemikalier
  • Arbejdsmiljø og personlige værnemidler
  • Anvendelse af kemikalier, herunder læsning og forståelse af etiketter

Som eksempel har du adgang til kurset, hvis du har sprøjtecertifikat, men også andre kurser kan være adgangsgivende. 

Kurset er mest orienteret mod landbruget, men andre personer, der opfylder adgangskravene og har et ønske om at bekæmpe rotter og husmus på egen erhvervsejendom, kan deltage på kurset.

Tilmelding og afholdelse

Du klikker på den gule knap "Tilmeld hold" øverst på denne side, så kommer du direkte ind på holdet på www.nulrotter.dk. Alternativt kan du ringe på tlf. 5070 5999.

Holdet kører tirsdag den 28. oktober 2025 kl. 8.30 - 16.00 på:

ZBC Slagelse
C. A. Olesensvej 2
4200 Slagelse

Om NulRotter.dk

For at sikre ensartede kurser og prøver med et højt fagligt niveau, kræver det en skriftlig anerkendelse fra Miljøstyrelsen, før en kursusudbyder kan afholde R2-autorisationskurser. 

NulRotter.dk er anerkendt af Miljøstyrelsen som kursusudbyder og leverer altid uvildig og vidensbaseret rådgivning og konsulentbistand inden for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

BEMÆRK! NulRotter.dk giver også mulighed for, at du kan forny din autorisation ved at gennemføre et R2-opfølgningskursus