Deltageren kan udføre varmluftsvejsning og extrudersvejsning af kantsømme og stumpsømme i henhold til gældende kvalitetsstandarder for svejsning af plastplader.
Recertificering af svejsning af plastplader
Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen. Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, som arbejder i virksomheder, hvor der udføres plastsvejsning.
Beskrivelse: I forbindelse med recertificering af svejsepas kan deltageren på baggrund af viden om plastmaterialerne Polyethylen (PE), Polypropylen (PP), Polyvinylchlorid (PVC) og fremstilling af plastplader udføre varmluftsvejsning og extrudersvejsning af kantsømme og stumpsømme i henhold til gældende kvalitetsstandarder for svejsning af plastplader. Deltageren kan desuden udføre kantbukning af plastplader. Endelig kan deltageren vurdere pladesvejsningernes kvalitet og anvende destruktive og ikke-destruktive prøvningsmetoder samt udføre eventuelle reparationer korrekt på opståede fejl.