Du opnår kompetencer i at indgå i et konkret kvalitetsudviklingsarbejde. Det kan fx være med fokus på nye teknologier, arbejdsgange, screeningsværktøjer eller lignende, der kan forbedre praksis og de specifikke indsatsområder I arbejder med i din praksis. Du lærer hvordan du metodisk arbejder dig igennem et udviklingsarbejde og får en række redskaber hertil. På uddannelsen vil du arbejde med processer og metoder gennem et mindre projektarbejde med afsæt i en relevant problemstilling fra din praksis og du får redskaber til at tænke evaluerings- og implementeringsfasen med som en del af processen for dit udviklingsarbejde. Uddannelsen vil understøtte dine kompetencer til at kunne arbejde med projekt- og udviklingsrettede opgaver på akademiuddannelserne.
Projekt- og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet
Målgruppe: Social- og sundhedsassistenter og andre medarbejdergrupper, der arbejder som praksisnære ressourcepersoner, fx praktikvejledere, demensvejledere og lignende eller andre medarbejdergrupper, der arbejder indenfor sundhedsvæsenet og som har et ønske om at arbejde med kvalitetsudvikling af egen praksis. Det kan med fordel anbefales at deltagere har gennemført AMU-uddannelsen "46977 Kvalitet i offentlige velfærdsydelser", eller besidder tilsvarende kvalifikationer.
Beskrivelse:
Deltageren:
Kan identificere relevante problemstillinger for egen praksis og kan inddrage borgere/patienter/pårørende samt mono- og tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor det er relevant for udvikling og forbedring af praksis.
Kan anvende teorier og metoder om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, og deltage aktivt i udvikling og forbedring af egen praksis, herunder have ansvar for mindre indsatser og delprojekter.
Har viden om lokale- og nationale mål og indsatser for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, og kan inddrage og arbejde ud fra disse, i forhold til at igangsætte udvikling fx med fokus på nye teknologier, arbejdsgange, screeningsværktøjer eller lignende der kan forbedre praksis.
Kan deltage i, og have ansvar for dele af evaluerings- og implementeringsfasen, herunder fx vidensdeling af resultater i egen organisation.