Du lærer teorien omkring principper, egenskaber samt anvendelse af målesystemer, der anvendes for måling af tryk og temperatur. Du kan udføre elektrisk/mekanisk montage, opsætning/parametrering, kontrol og kalibrering af transmittere for måling af tryk og temperatur. Du kan udvælge og anvende korrekt testudstyr, herunder kunne vurdere måleresultaterne, samt dokumentere test/kalibreringsresultater.
Procesanlæg, instrumentering tryk/temperatur
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte automatiktekniker, industriteknikere, personvognsmekanikere eller personer med tilsvarende kompetencer, der har eller ønsker beskæftigelse i en virksomheds drifts/vedligeholdelsesafdeling, og som i den forbindelse skal kunne foretage montage og kalibrering af instrumenteringsudstyr på procesanlæg.
Beskrivelse:
Deltageren kan montere, opsætte, parametrere, samt udføre kontrol og kalibrering på procesmåleudstyr, der anvendes til måling af tryk og temperatur i et procesanlæg.
Deltageren kan:
redegøre og beskrive principper, egenskaber og anvendelse af måleprincipper, der anvendes for måling af tryk og temperatur.
udføre elektrisk/mekanisk montage, opsætning/parametrering, kontrol og kalibrering af transmittere for måling af tryk og temperatur.
udvælge og anvende testudstyr ud fra krav til nøjagtighed, og kan herunder vurdere måleresultaterne.
dokumentere test/kalibreringsresultater, udarbejde instrumenthistorik, udfylde målestedsblad samt beregne nøjagtighed og afvigelse på en transmitter.
overholde gældende sikkerhedsregler ved arbejde med tryk og temperatur måleudstyr.
Deltageren kan i den forbindelse anvende sin opnåede viden om:
de fysiske principper, der anvendes for de nævnte målinger.
sporbarhed for måleudstyr, herunder SI systemet.
beregninger i forbindelse med kalibrering