Procesanlæg 1 Reparatør
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte automatiktekniker, industriteknikere, personvognsmekanikere eller personer med tilsvarende kompetencer, der har eller ønsker beskæftigelse i en virksomheds drifts/vedligeholdelsesafdeling, og som i den forbindelse skal kunne foretage indkøring og indregulering samt justeringer på procesanlæg.
Beskrivelse:
Deltageren kan idriftsætte et mindre procesanlæg, herunder foretage den nødvendige optimering og vurdering af processen.
Deltageren kan:
indregulere en mindre proces, hvor der anvendes en PID-regulator, herunder vurdere et indsvingningsforløb for en proces samt foretage den nødvendige justering/optimering af regulatorens parametre.
foretage procesmålinger med en transmitter, herunder foretage justeringer på transmitteren.
justere og kalibrere processens handleorgan, fx en ventil.
udvælge, tilslutte og aflæse procesmåleudstyr, fx kalibrator, multimeter, logger og registrerende udstyr.
anvende et PI diagram og kan beskrive processen via et blokskema.
Deltageren kan i den forbindelse anvende sin opnåede viden om:
de sikkerhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med at arbejde på et procesanlæg
beregninger i forbindelse med et procesanlæg
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte automatiktekniker, industriteknikere, personvognsmekanikere eller personer med tilsvarende kompetencer, der har eller ønsker beskæftigelse i en virksomheds drifts/vedligeholdelsesafdeling, og som i den forbindelse skal kunne foretage indkøring og indregulering samt justeringer på automatiske procesanlæg.
Beskrivelse:
Deltageren kan foretage montage af og idriftsætte automationskomponenter, der indgår i et procesanlæg. Endvidere kan deltageren fejlfinde på og optimere procesanlægget.
Deltageren kan:
montere og idriftsætte de enkelte komponenter, der indgår i et procesanlæg, hvor der anvendes forskellige reguleringsprincipper, som fx feedback-, feedforward-, kaskade- eller forholdsregulering, og kan herunder foretage kontrol/kalibrering ved hjælp af transportabelt måle/kalibreringsudstyr.
udføre fejlfinding og reparation til modulniveau på de nævnte procesanlæg, herunder vurdere processens stabilitet samt foretage optimering af PID regulatorens parametre.
overholde gældende sikkerhedsregler ved indgriben i en automatisk proces.
udvælge og tilslutte procesmåleudstyr, fx kalibrator, multimeter, logger og registrerende udstyr, herunder vurdere måleresultaterne.
Deltageren kan i den forbindelse anvende sin opnåede viden om:
signalveje for målinger, herunder EMC, spændingsfald og impedans
procesanlæggets procesegenskaber, herunder processens regulerbarhed, samt valg af principper fx feedback, feedforward, kaskade eller forhold
beregninger i forbindelse med procesanlæg, herunder kunne beregne tidskonstanter
valg af reguleringsprincip