Patientrelateret_service_p___sygehus_undergruppe

Patientrelateret arbejde med døende og afdøde

Kort fortalt

Deltagerne bliver i stand til at varetage opgaver - såvel praktiske som psykologiske - i arbejdet med alvorligt syge og døende patienter, afdøde samt deres pårørende.

Patientrelateret arbejde med døende og afdøde

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten på denne side for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
46836 - Patientrelateret arbejde med døende og afdøde

Målgruppe: Målgruppen er portører og hospitalsserviceassistenter og tilsvarende grupper.

Beskrivelse: Deltageren kan varetage praktiske opgaver og arbejde efter gældende procedurer med terminale patienter, afdøde og pårørende. Ved lejring og forflytning af døende patienter kan deltageren tage højde for de særlige fysiske symptomer, der kan være i terminalstadiet.

Deltageren kan deltage aktivt i forbindelse med istandgørelse af afdøde. I forbindelse med afdøde patienter, der har været involveret i ulykker eller store uheld, er deltageren særlig opmærksom på regler om oplysnings- og tavshedspligt og kan håndtere evt. bevismateriale hensigtsmæssigt.

Deltageren kan arbejde inden for de etiske rammer, der sættes af den døendes eller afdødes religiøse overbevisning og ønsker. Endvidere kan deltageren genkende de normale sorg- og krisereaktioner hos den døende patient og reagere hensigtsmæssigt i kontakten med både den døende og de pårørende.

Fagnummer: 46836 Patientrelateret arbejde med døende og afdøde Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 3.503,75