Uddannelsen giver dig viden om opsporing af symptomer på de mest almindelige sygdomme i forhold til ikke-komplekse sundhedsfaglige observationer. Du får mulighed for at træne praktiske færdigheder i at observere borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Du får viden om, hvordan du kan dokumentere og videregive informationer til tværfaglige samarbejdspartnere.
Opsporing af sygdom hos borgere med særlige behov
Målgruppe: Ufaglærte medarbejdere, nye medarbejdere på det specialiserede socialområde, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter samt social- og sundhedsassistenter.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
Anvende grundlæggende viden om anatomi, fysiologi og de mest almindelige sygdomme til i ikke-komplekse forløb at observere tidlige tegn på somatisk sygdom hos borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.
Gennem træning af praktiske færdigheder anvende relevante værktøjer og metoder til at observere borgernes sundhedstilstand og reagere hensigtsmæssigt på eventuelle ændringer.
Dokumentere og videregive observationer til relevante tværfaglige samarbejdspartnere i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer for at forebygge udvikling og/eller forværring af sygdom.