På kurset lærer du at betjene og vedligeholde produktionsudstyr, som anvendes til at lagre, transportere og forarbejde faste stoffer og produkter i procesindustrien. Du lærer også at udbedre enkle mekaniske fejl og mangler på udstyret, og hvordan du udfører arbejdet håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt.
Operatør vedligehold, faste stoffer
Målgruppe: Kurset henvender sig til ufaglærte operatører, som arbejder med betjening og operatør vedligehold af produktionsudstyr i procesindustrien.
Beskrivelse:
Deltageren kan efter kurset betjene udstyr og enheder til lagring, transport og forarbejdning af faste stoffer i procesindustrien. Derudover kan deltageren i samarbejde med andre faggrupper udføre og dokumentere tilhørende mekanisk operatør vedligehold af produktionsudstyret håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt. Deltageren kan herunder udføre demontage/montage, adskillelse/samling, justering og enkle reparationer af produktionsudstyr.
Deltageren kan udføre arbejdsopgaverne med udgangspunkt i grundlæggende viden om siloer, spjæld og fordelere, sluser, snegle, redlere, transportbånd/baner, krop- og kædeelevatorer, vejesystemer samt pneumatisk transport med blæsere og cykloner.