Automatik_proces_undergruppe

Operatør vedligehold, automatik intro

Kort fortalt

På dette kursus lærer du at betjene og fejlfinde på en 3-faset motor installation og udføre simpelt vedligehold på filter/smøreenheder, ventiler, aktuatorer mm. Du lærer også at udskifte sikringer og genindkoble termorelæ samt at rapportere og dokumentere det udførte arbejde.

Operatør vedligehold, automatik intro

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten på denne side for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
40488 - Operatør vedligehold, automatik intro

Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte operatører med behov for grundlæggende færdigheder inden for enkelt automatik vedligehold af produktionsudstyr i procesindustrien.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Grundlæggende viden om el-teknik, el-sikkerhed, måleteknik samt relevante komponenter såsom sikkerhedsafbryder, kontaktor, termorelæ, sikringer og tilhørende relæstyring med start/stop og simple digitale følere (endestop, termostat, pressostat og niveaukontakt/switch).

Kendskab til komponenternes opbygning og virkemåde samt fokus på tab af trykluft (utætheder).

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Betjene samt medvirke ved fejlfinding på 3-faset motor installation.

Udskifte sikringer, genindkoble termorelæ samt samle enkle stikpropper og forlængerled.

Udføre simpelt vedligehold på fx filter-, reduktions-, og smøreenheder, ventiler og cylindre/aktuatorer samt slange- og rørforbindelser.

Udføre, rapportere om og dokumentere arbejdsopgaverne håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt i overensstemmelse med gældende procedurer.

Fagnummer: 40488 Operatør vedligehold, automatik intro Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 670,00 Uden for målgruppe: DKK 3.469,75