KUPP Grundmodul 2
Målgruppe: Medarbejdere, der er ufaglærte eller har en erhvervsuddannelse, og som arbejder med sundhed, omsorg og pleje eller pædagogisk arbejde. F.eks. social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, dagplejere, klubmedarbejdere, plejere, portører, omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter m.v.
Beskrivelse:
I det daglige arbejde kan deltageren påtage sig det professionelle ansvar for at etablere anerkendende relationer i arbejde med sundhed, omsorg og pleje eller i pædagogisk arbejde. I det arbejde kan deltageren tage udgangspunkt i de relevante værdier, der afspejles i formålsparagraffen for enten sundhedsloven, serviceloven eller dagtilbudsloven.
På baggrund af forståelse for anerkendende grundprincipper kan deltageren i sin daglige praksis anvende grundlæggende anerkendende kommunikationsredskaber.
Deltageren kan endvidere bidrage til og tage ansvar for respektfuld, værdig og udviklende dialog med brugere/børn/patienter, pårørende og kollegaer.
Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder inden for det socialpsykiatriske område og voksenhandicapområdet. Det kan eksempelvis være pædagogmedhjælpere, værkstedsassistenter og pædagogiske assistenter. Ligeledes er uddannelsen også rettet mod det specialpædagogiske område i forhold til børn og unge med udviklingsforstyrrelser og/eller problemskabende adfærd, hvor målgruppen er familieplejere.
Beskrivelse:
Deltageren kan, med afsæt i en forståelse for konfliktminimering, ikke-konfrontation og forebyggende indsats med fokus på metoden Low Arousal, skabe afstemte relationer til borgere med kognitive funktionsnedsættelser og problemskabende adfærd, og herigennem skabe en trivselsfremmende indsats, der minimerer problemskabende adfærd og magtanvendelser i det pædagogiske arbejde.
Deltageren har forståelse for de grundlæggende principper i Low Arousal, og kan forstå problemskabende adfærd som en mestringsstrategi for borgeren, og tilpasse eventuelle krav i forhold hertil.
Deltageren kan, på baggrund af viden om affektregulering og selvkontrol, identificere, forebygge og håndtere for høj eller for lav arousal og tilpasse egen adfærd, samt pædagogiske og fysiske rammer til gavn for borgerens trivsel.
Deltageren har viden om stress, og kan på baggrund af iagttagelser udarbejde enkle stress-analyser, samt vurdere borgerens samlede stress-belastning i en given situation, og justere den pædagogiske indsats og forventninger på denne baggrund.
Deltageren har forståelse for eget og kollegers ansvar i konflikter, og kan reflektere over egen og kollegers rolle i borgerens liv. Deltageren kan på baggrund heraf indgå i faglig sparring med kolleger med sigte på at minimere konflikter.
Målgruppe: Pædagogmedhjælpere, dagplejere, omsorgsmedhjælpere, pædagogiske assistenter, praktiske medhjælpere, værkstedsassistenter, klubmedarbejdere og familieplejere, der arbejder med børn, unge og voksne med ADHD og autisme og relaterede udviklingsforstyrrelser.
Beskrivelse:
Deltageren kan med afsæt i kendskab til det enkelte barn, den unge eller voksne med udviklings- og adfærdsforstyrrelser, yde støtte til en trivselsfremmende social- og specialpædagogisk bistand.
Deltageren har viden om adfærd og reaktionsmønstre ved de hyppigst forekommende udviklingsforstyrrelser såsom autisme med støttebehov, ADHD, OCD og Tourettes syndrom samt om relaterede trivselsproblemer så som adfærdsforstyrrelser.
Deltageren kan indgå i en afstemt relation og samarbejde med den enkelte person med adfærds- eller udviklingsforstyrrelser og relaterede trivselsvanskeligheder, se bag om denne adfærd og tilpasse krav og forventninger til den enkelte persons forudsætninger med afsæt i dennes ressourcer. I forlængelse heraf kan deltageren iværksætte indsatser, der støtter, skærmer og fremmer den enkelte person med autisme og/eller ADHD, i forhold til trivsel i sociale sammenhænge.
Deltageren kan indgå i respektfuldt samarbejde med pårørende omkring den enkelte person med udviklings- og adfærdsforstyrrelser og udveksle relevante iagttagelser.
Kollegialt kan deltageren dele iagttagelser relevant for den enkelte person med udviklings- og adfærdsforstyrrelser i det daglige arbejde samt ved visitation og bevillinger.
Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med børn, unge, voksne og ældre - herunder ældre med demens. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.
Beskrivelse:
Deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.
Med udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration kan deltageren observere barnet/den unge/den voksne samt inddrage denne viden og observationer i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.
I det arbejde kan deltageren tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne.
Desuden kan deltageren videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne.