Social-_og_special_paed_21608_undergruppe_2023-2028

Kompetenceudvikling for SV1

Kompetenceudvikling for SV1

12-03-2026
Kompetenceudvikling for SV1
Eksternt undervisningssted Klostermosen 2 4400 Kalundborg
29 dage Daghold
Info om fag
48390 - Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder inden for det socialpsykiatriske område og voksenhandicapområdet. Det kan eksempelvis være pædagogmedhjælpere, værkstedsassistenter og pædagogiske assistenter. Ligeledes er uddannelsen også rettet mod det specialpædagogiske område i forhold til børn og unge med udviklingsforstyrrelser og/eller problemskabende adfærd, hvor målgruppen er familieplejere.

Beskrivelse:
Deltageren kan, med afsæt i en forståelse for konfliktminimering, ikke-konfrontation og forebyggende indsats med fokus på metoden Low Arousal, skabe afstemte relationer til borgere med kognitive funktionsnedsættelser og problemskabende adfærd, og herigennem skabe en trivselsfremmende indsats, der minimerer problemskabende adfærd og magtanvendelser i det pædagogiske arbejde.

Deltageren har forståelse for de grundlæggende principper i Low Arousal, og kan forstå problemskabende adfærd som en mestringsstrategi for borgeren, og tilpasse eventuelle krav i forhold hertil.

Deltageren kan, på baggrund af viden om affektregulering og selvkontrol, identificere, forebygge og håndtere for høj eller for lav arousal og tilpasse egen adfærd, samt pædagogiske og fysiske rammer til gavn for borgerens trivsel.

Deltageren har viden om stress, og kan på baggrund af iagttagelser udarbejde enkle stress-analyser, samt vurdere borgerens samlede stress-belastning i en given situation, og justere den pædagogiske indsats og forventninger på denne baggrund.

Deltageren har forståelse for eget og kollegers ansvar i konflikter, og kan reflektere over egen og kollegers rolle i borgerens liv. Deltageren kan på baggrund heraf indgå i faglig sparring med kolleger med sigte på at minimere konflikter.

Fagnummer: 48390 Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.612,00
23163 - Dokumentation som fagligt redskab

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til medarbejdere indenfor social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område, det specialiserede socialområde samt psykiatriområdet mv. Det kan fx være social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter m.fl.

Beskrivelse: Deltageren kan:
dokumentere i overensstemmelse med gældende lovgivning og retningslinjer indenfor eget kompetenceområde.
anvende forskellige dokumentationsformer til at understøtte fælles faglige vurderinger, indsatser og opfølgninger med henblik på at styrke det tværfaglige samarbejde.
dokumentere indsatser og observationer systematisk og ensartet indenfor eget kompetenceområde for at sikre kvalitet og kontinuitet i omsorgsarbejdet.
dokumentere borgerens ønsker, mål og ressourcer og anvende dokumentation til at sikre at borgeren, samt eventuelle pårørende, inddrages aktivt i planlægning af og opfølgning på indsatser.

Fagnummer: 23163 Dokumentation som fagligt redskab Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.387,45
40138 - Implementering af handleplaner ifølge serviceloven

Målgruppe: Medhjælpere på døgninstitutioner, familieplejere, værkstedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, plejehjemsassistenter, plejere, sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, personlige hjælpere og ledsagere samt klubmedarbejdere.

Beskrivelse: Deltageren forstår hensigten med handleplaner ifølge serviceloven og kan indgå i arbejdet med at udarbejde brugerens individuelle handleplan og omsætte den til mål for det daglige arbejde. Endvidere kan deltageren anvende, opfølge og indgå i evalueringen af den individuelle handleplan. I alle faser af arbejdet med handleplanen kan deltageren håndtere de etiske aspekter.

Fagnummer: 40138 Implementering af handleplaner ifølge serviceloven Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.459,30
49489 - Medvirken ved medicinadministration

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan fx være social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere eller familieplejere, der fx arbejder inden for det nære sundhedsvæsen, på dagtilbudsområdet, eller på specialområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan medvirke ved medicinadministration, herunder kan deltageren:

udlevere medicin og hjælpe borgeren med at indtage denne korrekt.
observere og reagere på forandringer i borgerens adfærd i forhold til den medicinske behandling og på baggrund af viden om medicinens virkning, bivirkning og interaktioner.
samarbejde med borgeren om at indtage medicinen korrekt ud fra borgerens forudsætninger, behov og ønsker.
handle ud fra bevidsthed om eget ansvars- og kompetenceområde og kan arbejde ud fra arbejdspladsens instrukser, herunder delegeringsansvar i henhold til gældende lovgivning.
dokumentere og videregive relevante observationer ved forandringer i borgerens tilstand og ved afvigelser ved medicingivning. Deltageren har kendskab til utilsigtede hændelser.
samarbejde med borgeren om videregivelse af relevante informationer til pårørende, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere ud fra gældende lovgivning.

Fagnummer: 49489 Medvirken ved medicinadministration Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.288,00
48670 - Mentalisering i omsorgs- og relationsarbejde

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk og/eller sundhedsfagligt arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter, der eksempelvis arbejder på ældreområdet, dagtilbudsområdet eller specialområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende mentalisering som begreb, tilgang og metode i det professionelle møde med børn, unge og voksne. Herunder kan deltageren:

Anvende sin forståelse for betydningen af egen mentaliseringsevne i mødet med barnet/den unge/den voksne, og i samspillet med øvrige samarbejdspartnere, med henblik på at styrke relationen og undgå mentaliseringssvigt.

Understøtte udvikling og agere hensigtsmæssigt i samspillet med barnet/den unge/borgeren, på baggrund af kendskab til de sammenhænge, der er mellem varierende mentaliseringsevne og den adfærd barnet/den unge/borgeren udviser.

Bidrage til at kvalificere og udvikle en mentaliserende tilgang i egen og fælles praksis, med afsæt i arbejdspladsens rammer og gældende lovgivning.

Fagnummer: 48670 Mentalisering i omsorgs- og relationsarbejde Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.288,00
44859 - Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med børn, unge, voksne og ældre - herunder ældre med demens. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.

Med udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration kan deltageren observere barnet/den unge/den voksne samt inddrage denne viden og observationer i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

I det arbejde kan deltageren tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne.

Desuden kan deltageren videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne.

Fagnummer: 44859 Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.288,00
23434 - Omsorg uden magt

Målgruppe: Målgruppen er pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter, eller øvrige medarbejdere, der arbejder med sårbare og udsatte borgere indenfor det kommunale sundhedsvæsen.

Beskrivelse: Deltageren kan:
anvende relationelle, inkluderende metoder i arbejdet med sårbare og udfordrede borgere for at fremme tryghed, inklusion og borgerens medbestemmelse, og dermed aktivt forebygge konflikter og magtanvendelse.
identificere tidlige tegn på utryghed, trusler eller udadreagerende adfærd og anvende deeskalerende metoder, der bygger på respekten for borgerens integritet.
anvende relevant lovgivning, når der opstår situationer med magt, vold eller trusler, og vælge hensigtsmæssige, forebyggende tilgange frem for fysisk magtanvendelse.
konkret planlægge og gennemføre konflikthåndtering, herunder handle i overensstemmelse med reglerne om nødværge, med fokus på relationen og værdighed.

Fagnummer: 23434 Omsorg uden magt Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.387,45
40600 - Socialpædagogik og aktiverende metoder

Målgruppe: Social og sundhedsassistenter med erfaring eller andre faggrupper, der er i relation med socialt sårbare mennesker. Pædagogmedhjælpere med erfaring inden for det socialpædagogiske felt.

Beskrivelse: Deltageren kan i det pædagogiske arbejde og social- og sundhedsarbejdet inddrage socialpædagogiske og aktiverende metoder med henblik på at støtte socialt sårbare borgere, således at de kan magte at deltage i sociale og kulturelle sammenhænge.

Endvidere kan deltageren iværksætte udviklingsforløb i samarbejde med borgeren. I den forbindelse kan deltageren afdække borgerens sociale og kulturelle baggrund og kompetencer set i forhold til de krav, borgeren skal kunne håndtere.

Deltageren kan skabe kontinuitet og sammenhæng i den samlede støtte til borgeren. Herunder kan deltageren støtte borgeren i at indgå i private, frivillige og professionelle netværk.

Deltageren kan evaluere og reflektere over, i hvor høj grad egen og arbejdspladsens pædagogiske praksis stimulerer og styrker borgerens evne til at formulere egne behov, tage initiativer samt være medbestemmende og deltage aktivt i de områder af samfundslivet, der har betydning for borgerens hverdag.

Deltageren har kendskab til situationer, hvor kollegial supervision kan medvirke til at sikre en åben og professionel relation til borgeren.

Fagnummer: 40600 Socialpædagogik og aktiverende metoder Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 3.640,00
44886 - Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling

Målgruppe: Omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter, PGU'ere m.fl.

Beskrivelse: Deltageren kan håndtere voldssituationer, der opstår i forbindelse med arbejdet inden for det pædagogiske og social- og sundhedsfaglige område, ud fra gældende regler og lovgivning. Deltageren kan støtte og fastholde udviklingsperspektivet i behandlingen af den voldelige klient både i forbindelse med og efter den voldelige klientadfærd.
Deltageren kan arbejde konfliktdæmpende og voldsforebyggende.
Deltageren har indsigt i klienternes baggrund for voldsudøvelse og de magt- og afmagtsmekanismer, der optræder i hjælperforholdet.
Deltageren kan støtte og handle omsorgsfuldt over for både offer, udøver og observatør under og efter en voldsepisode og kan selvstændigt medvirke til, at vold anses som et fælles anliggende på arbejdspladsen.

Fagnummer: 44886 Voldsforebyggelse, konfliktløsning og udvikling Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 3.258,25