Social__og_specialp__dagogik_undergruppe

Kompetenceudv – børn og unge specialpæd dagområde

Kompetenceudv – børn og unge specialpæd dagområde

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten på denne side for at blive adviseret om nye hold.

Kursusinformation

KUBUS / KompetenceUdvikling - Børn og unge med funktionsnedsættelser og særlig behov.

Du kan læse mere om forløbet i vores brochure HER

Info om fag
42922 - Akut nødhjælp til ældre og handicappede

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med handicappede eller ældre mennesker inden for social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor - eksempelvis handicaphjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Beskrivelse: På baggrund af tidligere erhvervet viden om livreddende førstehjælp kan deltageren som del af sit arbejde inden for ældre- og handicapområdet yde akut nødhjælp til borgere med handicap og/eller særlige sygdomsproblematikker. Eksempelvis borgere, der er kørestols- eller respiratorbrugere, eller borgere, der oplever vejrtrækningsproblemer som følge af overvægt, KOL, epilepsi eller muskelsvind.

I forhold til livstruende problemer kan deltageren handle livreddende - og kan vurdere, hvornår der skal tilkaldes hjælp.

Fagnummer: 42922 Akut nødhjælp til ældre og handicappede Varighed 1,5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.226,12
48390 - Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder inden for det socialpsykiatriske område og voksenhandicapområdet. Det kan eksempelvis være pædagogmedhjælpere, værkstedsassistenter og pædagogiske assistenter. Ligeledes er uddannelsen også rettet mod det specialpædagogiske område i forhold til børn og unge med udviklingsforstyrrelser og/eller problemskabende adfærd, hvor målgruppen er familieplejere.

Beskrivelse:
Deltageren kan, med afsæt i en forståelse for konfliktminimering, ikke-konfrontation og forebyggende indsats med fokus på metoden Low Arousal, skabe afstemte relationer til borgere med kognitive funktionsnedsættelser og problemskabende adfærd, og herigennem skabe en trivselsfremmende indsats, der minimerer problemskabende adfærd og magtanvendelser i det pædagogiske arbejde.

Deltageren har forståelse for de grundlæggende principper i Low Arousal, og kan forstå problemskabende adfærd som en mestringsstrategi for borgeren, og tilpasse eventuelle krav i forhold hertil.

Deltageren kan, på baggrund af viden om affektregulering og selvkontrol, identificere, forebygge og håndtere for høj eller for lav arousal og tilpasse egen adfærd, samt pædagogiske og fysiske rammer til gavn for borgerens trivsel.

Deltageren har viden om stress, og kan på baggrund af iagttagelser udarbejde enkle stress-analyser, samt vurdere borgerens samlede stress-belastning i en given situation, og justere den pædagogiske indsats og forventninger på denne baggrund.

Deltageren har forståelse for eget og kollegers ansvar i konflikter, og kan reflektere over egen og kollegers rolle i borgerens liv. Deltageren kan på baggrund heraf indgå i faglig sparring med kolleger med sigte på at minimere konflikter.

Fagnummer: 48390 Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.551,50
48215 - Arbejdet med personer med autismespektertilstande

Målgruppe: Værkstedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere,

Beskrivelse:
Deltageren kan indgå i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne med autismespektertilstande med respekt for den enkeltes særlige forudsætninger, ønsker, hensigter og behov.
Deltageren har en basal viden om autisme med stort eller meget stort støttebehov, der tager afsæt i forståelse af autismens særlige kognitive, sansemæssige og sociale profil, dvs. udfordringer med intuitivt at læse det sociale, stressfølsomhed, systemtænkning, fokus på detaljer og gentagelser, sansefølsomhed og nogen gange psykisk sårbarhed.
Deltageren kan skabe meningsfulde læringsrum for barnet/den voksne med autisme med stort eller meget stort støttebehov i en passende balance mellem udvikling og kompensation. I denne forbindelse kan deltageren samarbejde med barnet eller den voksne med autisme om at gennemføre aktiviteter og socialt samvær, således at den enkelte støttes i at fornemme, udvikle og håndtere egne handlemuligheder og personlige valg.
Deltageren kan kommunikere og udvikle kommunikation med barnet eller den voksne med autisme på baggrund af barnets eller den voksnes foretrukne kommunikationsform og forudsætninger.
Deltageren kan med afsæt i kendskabet til det enkelte barn eller voksne med autisme aflæse og kende betydningen af selv små tegn som udtryk for ønsker og hensigter i kommunikationen.
Deltageren kan reflektere over egen indsats i forhold til målgruppen og dele disse overvejelser med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.

Fagnummer: 48215 Arbejdet med personer med autismespektertilstande Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
47257 - Arbejdet med totalkommunikation

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der anvender totalkommunikation i det daglige arbejde med børn, unge og voksne med begrænset talesprog. Medarbejderne kan eksempelvis være omsorgsmedhjælpere, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, aflastningsfamilier m.fl.

Beskrivelse: Deltageren kan på et grundlæggende niveau indgå i og anvende totalkommunikation i et udviklingsstøttende samspil med henblik på at fremme barnets, den unges eller voksnes mening, hensigt og selvbestemmelse.

Deltageren har kendskab til kommunikationsmidler og deres anvendelse samt forskellige former for kommunikation – herunder kropssprog, mimik og gestik. På den baggrund kan deltageren med afsæt i barnets, den unges eller voksnes forudsætninger udvælge og anvende kommunikationsformer, der understøtter barnets, den unges eller voksnes aktive deltagelse i kommunikationen.

Deltageren kan indgå i relationen med barnet, den unge eller voksne med forståelse for egen andel i at etablere og fastholde kommunikationen.

Fagnummer: 47257 Arbejdet med totalkommunikation Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
48734 - Børns motorik, sansning og bevægelse 1

Målgruppe: Arbejdsmarkedsuddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte medarbejdergrupper, der arbejder indenfor dagtilbudsområdet, fx dagplejere og pædagogmedhjælpere.Arbejdsmarkedsuddannelsen er især målrettet medarbejdere, der ikke har arbejdet målrettet med læreplanstemaer og kun har mindre viden og praktisk erfaring med at arbejde med fokus på børns motorik, sanser og bevægelse.

Beskrivelse:
Deltageren kan forstå betydningen af børns udvikling af krop, sanser og bevægelse for at fremme barnets dannelse, trivsel og udvikling i børnefællesskaber.
Deltageren kan anvende viden om børns sansemotoriske udvikling til at understøtte hele barnets udvikling og trivsel.
Deltageren kan iværksætte initierede bevægeaktiviteter, der tager udgangspunkt i børnegruppens aktuelle udviklingsniveau, motoriske kompetencer og bevægeglæde.

Fagnummer: 48734 Børns motorik, sansning og bevægelse 1 Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
40142 - Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde

Målgruppe: Pædagogmedhjælpere, dagplejere, klubmedarbejdere, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere og -assistenter og andre med lignende jobfunktioner.

Beskrivelse: Deltageren kan indgå i arbejdet med at dokumentere og evaluere målene i pædagogisk arbejde eller social- og sundhedsarbejde. Deltageren har kendskab til forskellige former for dokumentation som en måde at præcisere og udvikle opstillede mål og metoder på og kan inddrage de retslige og etiske aspekter i valget af dokumentationsformer.
Deltageren kan indgå i arbejdet med at iagttage, beskrive og analysere egen daglig praksis med henblik på en vurdering af, om denne leder frem mod de opstillede mål og en udvikling af praksis.
Deltageren kan videregive observationer til relevante samarbejdspartnere og indgå i dialog med disse om fremtidige handlemuligheder.

Fagnummer: 40142 Dokumentation og evaluering af pæd./sosuarbejde Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.978,30
48096 - Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, som deltager i leveringen af offentlige og private serviceydelser inden for såvel social- og sundhedssektoren som det pædagogiske område

Beskrivelse: Deltageren kan forebygge smittespredning på institutioner og i den enkelte borgers hjem i socialt og pædagogisk arbejde.

På baggrund af viden om hygiejniske principper, smittemåder, smitteveje og afbrydelse af smitteveje, kan deltageren anvende generelle smitteforebyggende forholdsregler, herunder udføre korrekt håndhygiejne samt anvende de mest kendte desinfektionsmidler.

Deltageren kan handle hensigtsmæssigt på baggrund af kendskab til de mest almindelige infektioner og smitsomme sygdomme, herunder multiresistente bakterier. Eksempelvis kan deltageren anvende værnemidler og isolationsregime, ligesom deltageren opnår en forståelse for, hvornår det er relevant at behandle med antibiotika.

Deltageren kan forholde sig til de dilemmaer, de smitteforebyggende forholdsregler giver i hverdagen. Deltageren kan ligeledes videregive viden om de hygiejniske forholdsregler på arbejdspladsen til nyt personale og praktikanter, samt gøre opmærksom på, at god hygiejne er en naturlig del af arbejdet.

Fagnummer: 48096 Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.551,50
40144 - Kollegial supervision på pæd.- eller sosuområdet

Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet.

Beskrivelse: Med udgangspunkt i deltagerens daglige arbejde kan deltageren give og modtage kollegial supervision inden for det pædagogiske eller sociale og sundhedsfaglige arbejdsområde ud fra kendskab til de grundlæggende principper og metoder. Deltageren kan bidrage til at udvikle en dialogbaseret arbejdspladskultur. Deltageren kan gennem refleksion og spørgeprocesser medvirke til at udvikle personlige og faglige kompetencer både hos sig selv og kolleger.

Fagnummer: 40144 Kollegial supervision på pæd.- eller sosuområdet Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 3.130,50
44274 - Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde

Målgruppe: Pædagogmedhjælpere, dagplejere, klubmedarbejdere m.fl.

Beskrivelse: Deltagerne kan forebygge og håndtere konflikter i det daglige pædagogiske arbejde. De kan medvirke til at skabe et konflikthåndterende miljø i gruppen ved at skabe rammer, der kan udvikle brugernes kompetencer til at forebygge og løse konflikter.
Deltagerne har konfliktforståelse og kan anvende forskellige konfliktløsningsmodeller.
De har kendskab til egne konfliktmønstre og kan anvende relevante roller i brugernes konflikter eller i de konflikter, som de selv er en del af.

Fagnummer: 44274 Konflikthåndtering i pædagogisk arbejde Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 3.130,50
48216 - Mennesker med funktionsnedsættelse og psyk. lidels

Målgruppe: Omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter, pædagogiske assistenter og medhjælpere, social- og sundhedshjælpere og - assistenter m.fl.

Beskrivelse:
Deltageren kan, i det socialpædagogiske samarbejde med borgeren med kognitiv funktionsnedsættelse og en psykisk lidelse som tillæg, skabe en trivselsfremmende hverdag på en respektfuld måde, hvor borgeren støttes og hjælpes til at anvende egne ressourcer.
Deltageren kan gennem relationsarbejde bidrage til udvikling af den enkelte borgers handlemuligheder, herunder støtte borgeren i mødet med nye oplevelser, læring og personlige valg i hverdagen. Deltageren kan på denne baggrund, med borgerens accept, indgå i relevant pårørendearbejde.
På baggrund af viden om psykiske lidelsers fremtrædelsesformer og kendskab til den enkelte borger, herunder funktionsnedsættelsen, kan deltageren genkende tegn på psykisk lidelse hos borgeren og reagere afstemt i forhold hertil.
Deltageren kan i samarbejde med borgeren dokumentere og videregive egne iagttagelser til kollegaer og andre faggrupper.

Fagnummer: 48216 Mennesker med funktionsnedsættelse og psyk. lidels Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
48670 - Mentalisering i omsorgs- og relationsarbejde

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk og/eller sundhedsfagligt arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter, der eksempelvis arbejder på ældreområdet, dagtilbudsområdet eller specialområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende mentalisering som begreb, tilgang og metode i det professionelle møde med børn, unge og voksne. Herunder kan deltageren:

Anvende sin forståelse for betydningen af egen mentaliseringsevne i mødet med barnet/den unge/den voksne, og i samspillet med øvrige samarbejdspartnere, med henblik på at styrke relationen og undgå mentaliseringssvigt.

Understøtte udvikling og agere hensigtsmæssigt i samspillet med barnet/den unge/borgeren, på baggrund af kendskab til de sammenhænge, der er mellem varierende mentaliseringsevne og den adfærd barnet/den unge/borgeren udviser.

Bidrage til at kvalificere og udvikle en mentaliserende tilgang i egen og fælles praksis, med afsæt i arbejdspladsens rammer og gældende lovgivning.

Fagnummer: 48670 Mentalisering i omsorgs- og relationsarbejde Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
48217 - Neuropædagogik og borgere med udviklingshæmning

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder neuropædagogisk med mennesker med udviklingshæmning. Målgruppen kan eksempelvis være pædagogmedhjælpere, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere og ¿ assistenter m.fl.

Beskrivelse:
Deltageren kan iværksætte en neuropædagogisk trivselsfremmende indsats i samarbejde med borgeren med udviklingshæmning med udgangspunkt i borgerens behov, ønsker og motivation set i et livslangt perspektiv.
Med afsæt i viden om hjernens plasticitet og borgerens evne til, i samspil med omgivelserne, at udvikle sig, kan deltageren afstemme den socialpædagogiske indsats med borgerens forudsætninger — herunder have forståelse for borgerens eventuelle svingende funktionsniveau.
Deltageren kan kommunikere med afsæt i borgerens foretrukne kommunikationsform på en respektfuld måde og reflektere over kommunikationen med afsæt i en neuropsykologisk forståelse.
Deltageren kan reflektere over betydningen af egen og kollegaers adfærd i samspillet med borgeren med udviklingshæmning, og på baggrund heraf styrke borgerens retsstilling i samarbejdet.
Deltageren kan iagttage og dokumentere hverdagens hændelser i et neuropædagogisk perspektiv og videregive disse på en respektfuld måde til borgeren, de pårørende og andre samarbejdspartnere. Herunder levere iagttagelser til borgerens pædagogiske plan.

Fagnummer: 48217 Neuropædagogik og borgere med udviklingshæmning Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
44859 - Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med børn, unge, voksne og ældre - herunder ældre med demens. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende en neuropædagogisk tilgang som et redskab i det pædagogiske arbejde med børn, unge og voksne.

Med udgangspunkt i et grundlæggende indblik i hjernens funktioner, udvikling, og sanseintegration kan deltageren observere barnet/den unge/den voksne samt inddrage denne viden og observationer i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

I det arbejde kan deltageren tage afsæt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder samt reflektere over betydningen af egen adfærd i samspillet med barnet/den unge/den voksne.

Desuden kan deltageren videregive relevante observationer til kolleger, pårørende og andre professionelle omkring barnet/den unge/den voksne.

Fagnummer: 44859 Neuropædagogik som redskab i pædagogisk arbejde Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
42665 - Samspil og relationer i pædagogisk arbejde

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er pædagogmedhjælpere, dagplejere, omsorgsmedhjælpere, værkstedsassistenter, klubmedarbejdere, medhjælpere i døgntilbud, familieplejere og husmedarbejdere.

Beskrivelse: Deltagerne kan i deres pædagogiske arbejde gennem målrettet og udviklingsorienteret kommunikation skabe udviklende samspil og anerkendende relationer med brugerne og deres pårørende. De kan anvende hensigtsmæssige analyse- og evalueringsmetoder, så de kan vurdere og udvikle egen og arbejdspladsens pædagogiske praksis.

Fagnummer: 42665 Samspil og relationer i pædagogisk arbejde Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 3.130,50
42663 - Tegn til tale

Målgruppe: Målgruppen er medarbejdere i pædagogiske dag- og døgntilbud.

Beskrivelse: Deltagerne kan på et grundlæggende niveau anvende TTT inden for emneområder hentet fra dagligdagen. De kan kombinere TTT med kropssprog, mimik og gestik ud fra en øget bevidsthed om egen verbal og nonverbal kommunikation. De har forståelse for brugernes specifikke sproglige og evt. motoriske problemer og kan aflæse deres mimik, gestik og kropssprog ud fra kendskab til begrebet totalkommunikation.

Fagnummer: 42663 Tegn til tale Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 3.130,50