Efter uddannelsen kan du udføre subkutan og intramuskulær injektion af almen somatiske lægemidler og mest anvendte psykofarmaka. Du kan vælge injektionssted og -teknik og informere borgeren om dine handlinger, og du har kendskab til virkning og bivirkning ved subkutan og intramuskulær injektion af lægemidler. Du kan desuden gennemføre en injektion hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt korrekt.
Injektion af medicin
Målgruppe: Uddannelsen retter sig mod personer, der har erfaring fra arbejdet som social- og sundhedsassistenter.
Beskrivelse:
På baggrund af tidligere erhvervet viden om lægemidlers virkning og bivirkning kan deltageren udføre subkutan og intramuskulær injektion af almen somatiske lægemidler og mest anvendte psykofarmaka.
Deltageren kan på baggrund af viden om hud og musklers anatomi og fysiologi begrunde valg af injektionsteknik og informere borgeren om de handlinger, der skal foregå.
På baggrund af viden om lægemidlers subkutane og intramuskulære optagelse, kan deltageren handle hensigtsmæssigt på afvigelser fra normale lokale reaktioner ved injektion, herunder videregive relevante observationer til tværfaglige samarbejdspartnere.
Deltageren kan gennemføre en injektion hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende retningslinjer.