På dette kursus lærer du om kvalitetsnormer og udskæringsmetoder, sortering af fisk, vedligeholdelse af knive og at udføre håndfiletering af fisk efter gældende sikkerheds- og hygiejnenormer.
Håndfiletering af fisk
Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har eller søger arbejde i virksomheder, hvor der arbejdes med filetering af fisk.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Kendskab til sikkerhed omkring håndtering og slibning af knive og kan ligeledes yde den mest basale førstehjælp ved tilskadekomst med kniv og slibeværktøj.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
På baggrund af viden om kvalitetsnormer og udskæringsmetoder udføre håndfiletering af fisk efter gældende sikkerheds- og hygiejnenormer.
Beregne udbytteprocent og sætte resultatet i forhold til fiskeart og fileteringsteknik.
I forbindelse med filetering, ud fra kendskab til kvalitetsbestemmelser og holdbarhedsforringelse, sortere fisk efter kundesegment/slutbruger.
På baggrund af et grundlæggende kendskab til slibning og strygning, vedligeholde knive, der anvendes til forskellige udskæringer.