HR___Ledelse_undergruppe

Grundlæggende iværksætteri og innovationsprocesser

Grundlæggende iværksætteri og innovationsprocesser

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten på denne side for at blive adviseret om nye hold.

Kursusinformation

Dit udbytte af kursusforløbet

Vi sætter fokus på processen fra forretningspotentiale til en konkret forretningsplan, og der gives værktøjer til at lede de innovative processer, der kan styrke forløb, samarbejde og den videre udvikling. Kursusforløbet består af 2 moduler, der strækker sig over 5 dage.

  • Du får værktøjer til at vurdere og udvikle et forretningspotentiale i en abstrakt idé til et mere konkret koncept og forretningsplan
  • Du får viden om at søge beskyttelse af rettigheder
  • Du lærer metoder til at involvere og lede medarbejdere i innovative processer
  • Du lærer, hvordan du kan understøtte medarbejdere i forbindelse med arbejdsmæssige ændringer
Info om fag
48763 - Iværksætteri - ny forretningside

Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere i større eller mindre virksomheder, der arbejder med eller skal arbejde med iværksætteri.

Beskrivelse: Deltageren kan vurdere og udvikle forretningspotentialet fra en idé til en konkret forretningsplan, samt
vurdere sit produkt/serviceydelses værditilbud i forhold til kundens behov.
Deltageren kan segmentere markedet og forstå kundernes behov, for derved at designe og tilpasse ideen hertil. Deltageren kan udarbejde en salgs- og markedsføringsplan med størst mulig effekt i forhold til den konkrete forretningsplan.

Deltageren kan prisfastsætte sit produkt/serviceydelse samt udvælge og anvende forskellige økonomiske modeller til beregning af de økonomiske konsekvenser i forhold til den konkrete forretningsplan. Deltageren kender til forskellige virksomhedsformer og kan søge nødvendig information om beskyttelse af rettigheder samt har kendskab til hvor man kan få relevant vejledning.

Fagnummer: 48763 Iværksætteri - ny forretningside Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 624,00 Uden for målgruppe: DKK 1.869,85
47472 - Ledelse af innovationsprocesser

Målgruppe: Uddannelsen er udviklet til AMU-målgruppens ledere. Det vil sige ledere med en uddannelsesbaggrund til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Beskrivelse: Deltageren kan på et grundlæggende niveau lede innovationsprocesser. Det vil sige anvende enkle metoder til at involvere og lede medarbejdere i innovationsprocesser på et operativt niveau. Det kan fx være at udvælge produkter, serviceydelse eller arbejdsprocessor inden for egne arbejdsfunktioner, som er velegnede til innovation.

Deltageren kan anvende metoder og teknikker tilpasset medarbejdernes forskellige forudsætninger og anvende dem i det praktiske arbejde med henblik på udvikling og fornyelse. Desuden kan deltagerne understøtte medarbejderne i forbindelse med at iværksætte konkrete ændringer i fx arbejdsprocesser, ny teknologi, arbejdsmiljø og arbejdets organisering.

Fagnummer: 47472 Ledelse af innovationsprocesser Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.329,90