Deltageren kan føre køretøjet rationelt med hovedvægt på sikkerhed, anvende reglerne og har kendskab til sundhed, færdsels- og miljøsikkerhed, service og logistik mv. jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.Efter uddannelsen har deltageren erhvervet kørekort kategori C jf. gældende myndighedskrav beskrevet i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil.
Godstransport med lastbil samt grundl. kval.uddan.
Målgruppe: Personer, der ønsker beskæftigelse som chauffører inden for godstransport med lastbil.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
• Føre og betjene køretøjet på en rationel og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde med hovedvægt på sikkerhed.
• Vurdere egen og andre trafikanters adfærd og på denne baggrund udfører sikker og forsvarlig kørsel.
• Udføre lastsikring efter gældende regler samt medvirke til et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
• Udfører førstehjælp i henhold til Førstehjælp ved hjertestop og Færdselsrelateret førstehjælp for bil/MC/traktor, jf. Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner.
Deltageren har kendskab til:
• Principperne i at udføre sikker, defensiv og miljørigtig transport, med forskellige godstyper.
• Sundhed, færdselssikkerhed og miljøsikkerhed, service og logistik.
• Færdselsregler, herunder regler for køre- og hviletid, arbejdstid, standsning og parkering, der kan relateres til arbejdet som fører af lastbil.
Efter uddannelsen har deltageren erhvervet kørekort kategori C jf. gældende myndighedskrav beskrevet i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til stor lastbil
Deltageren erhverver chaufføruddannelsesbevis jf. Færdselsstyrelsens gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.