På dette kursus lærer du at deltage i selvinspektion/intern audit som et værktøj til at forbedre kvaliteten ved fremstilling af lægemidler. Du lærer også at registrere og rapportere afvigelser og medvirke til, at afvigelser ikke opstår igen.
GMP i praksis, GMP2
Målgruppe: Kurset er primært udviklet til ansatte i pharmaindustrien. Det forventes, at man har gennemført kurset 49284 Medicinalindustriel produktion, GMP1 - eller har tilsvarende kompetencer.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Inden for egne operatøropgaver anvende viden om de faktorer, som har indflydelse på kvaliteten af lægemidler.
Med afsæt i enkle kommunikative redskaber og praktiske øvelser deltage i selvinspektion/intern audit som kvalitetsforbedrende værktøj i en lægemiddelproduktion.
Registrere og rapportere afvigelser, medvirke til at identificere årsager til disse samt indgå i dialog med kolleger med henblik på at forebygge, at afvigelser opstår igen.