Uddannelsen giver forståelse af FSIII som fælles fagligt sprog for relevant dokumentation på det kommunale social- og sundhedsområde. Uddannelsen sætter fokus på dokumentation, der understøtter helhedsorienterede og sammenhængende borgerforløb med afsæt i borgerens selvbestemmelse, ressourcer og aktuelle behov.Deltageren lærer at anvende centrale begreber i FSIII til at dokumentere borgerens tilstande, støttebehov og indsatser samt dele aktuel viden med relevante samarbejdspartnere på tværs af faggrupper og sektorer.
FSIII - metode til faglig styring og dokumentation
Målgruppe: Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter samt andre medarbejdere, der anvender FSIII i dokumentationen af borgerforløb på det kommunale social- og sundhedsområde.
Beskrivelse:
Deltageren kan anvende FSIII som fælles faglig metode til relevant og systematisk dokumentation af borgerens tilstande, støttebehov og indsatser inden for eget arbejdsområde og i overensstemmelse med gældende lovgivning og i samspil med lokale arbejdsgange.
Deltageren kan ud fra eget arbejdsområde anvende centrale faglige begreber i FSIII til at identificere og beskrive borgerens funktionsevne, helbredsmæssige forhold, støttebehov samt relevante observationer og ændringer i hverdagen med henblik på tidlig opsporing og opfølgning på tværs af faggrupper.
Deltageren kan dokumentere med afsæt i en helhedsorienteret tilgang, hvor borgerens selvbestemmelse, ressourcer og aktuelle behov indgår og understøtter et sammenhængende forløb for borgeren og eventuelt pårørende.
Deltageren kan anvende FSIII i samarbejde med borgeren til at dokumentere, tilrettelægge, udføre og evaluere et borgerforløb med henblik på eventuelt at justere tilstande, støtte, og/eller indsatser.
Deltageren kan anvende FS III, til at dele relevant og aktuel viden om borgerens situation, på tværs af faggrupper og sektorer og derved bidrage til en fælles og ensartet dokumentationspraksis.