Elektronik_svagstr__m_undergruppe

Elevatorteknik 1-1, intro, begreber og sikkerhed

Kort fortalt

Du kan medvirke ved service og vedligeholdelsesopgaver på elevatorer, rulletrapper og rullefortove og opnår kendskab til national lovgivning og internationale standarder for forskellige typer af elevatorer, rulletrapper og rullefortove.

Elevatorteknik 1-1, intro, begreber og sikkerhed

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten på denne side for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
49572 - Elevatorteknik 1-1, intro, begreber og sikkerhed

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til faglærte automatikmontører, automatikteknikere, elektrikere samt industriteknikere, smede, personvognsmekanikere med kompetencer svarende til AMU-kursus 49418 Automatiske anlæg 1-3, hydraulik og fejlfinding samt AMU-kursus 49419 fejlfinding Automatiske anlæg 2-1 fejlfinding relæstyring, motor og personer med tilsvarende kompetencer, der har eller ønsker beskæftigelse i elevatorbranchen.

Beskrivelse: Deltageren kan medvirke ved service og vedligeholdelsesopgaver på elevatorer, rulletrapper og rullefortove og kender til national lovgivning og internationale standarder for forskellige typer af elevatorer, rulletrapper og rullefortove.

Det betyder, at deltageren kan:
- læse og anvende den tekniske dokumentation som hører til et elevatoranlæg fx konstruktions- og el-diagrammer
- tilpasse/opdatere den til anlægget tilhørende tekniske dokumentation.
- anvende personlige sikkerheds- og værnemidler korrekt.
- anvende relevant måleudstyr til fejlsøgning på elektriske og elektroniske komponenter.

Deltageren kan i den forbindelse anvende sin opnåede viden om:
- kendskab til arbejdsmiljøregler for adgangsforhold til arbejdsområdet.
- kendskab til de sikkerheds- og miljømæssige krav, der stilles ved udførelsen af arbejde på elevatorer, rulletrapper og rullefortove.
- kendskab til national lovgivning og internationale standarder for forskellige typer af elevatorer, rulletrapper og rullefortove.

Fagnummer: 49572 Elevatorteknik 1-1, intro, begreber og sikkerhed Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 1.040,00 Uden for målgruppe: DKK 4.159,50