Kurset giver grundlæggende systemforståelse af forskellige dronetyper, herunder fremdrift, energi/batteri (BMS), styring, sensorer, kommunikation og ground station. Deltageren lærer at udføre sikker håndtering, klargøring og systemkontrol og opnår viden om navigations- og positionssystemer samt stabilitet, vægt/balance, redundans, failsafe og sikkerhedsniveau i forhold til mission og drift.
Dronesystemer, opbygning og systemforståelse
Målgruppe: Kurset henvender sig til faglærte teknikere og andre med tilsvarende kvalifikationer, der skal eller ønsker at arbejde med service, fejlfinding og reparation af droner (UAV, UGV, USV og AUV/ROV). Det anbefales, at deltageren inden kursusstart har grundlæggende kendskab til elektronik.
Beskrivelse:
Deltageren kan efter kurset:
Redegøre for dronens hovedsystemer: fremdrift, energi (batteri/BMS), styring, sensorer, kommunikation og ground station samt samspillet mellem dem.
Skelne mellem dronetyperne UAV, UGV, USV, AUV og ROV med fokus på fælles systemprincipper.
Anvende grundbegreber om stabilitet, vægt/balance, redundans og sikkerhedsfunktioner (failsafe)
Redegøre for stabilitet, vægt/balance, redundans og acceptabelt sikkerhedsniveau afhængigt af mission.
Forstå navigations- og positionssystemer, herunder GPS og alternative navigationsprincipper samt deres betydning for drift og sikkerhed.
Udføre sikker håndtering, klargøring og basis-idriftsættelse efter standardprocedurer og producentens anvisninger.
Gennemføre systemkontrol før/efter test (checklister, risici, sikker adfærd) med fokus på human factors og safety mindset.
Forklare grundlæggende regler for flyvning med droner.
Lette, navigere og lande en UAV.