Kurset giver kompetencer til fejlsøgning på droner med fokus på software, elektronik, mekanik og kalibrering, samt inspektion og vedligehold af droner. Kursisten lærer endvidere om service- og testdokumentation, sporbarhed, ændringsstyring og konfigurationskontrol samt relevant lovgivning og regulering.
Dronesystemer, driftssikkerhed og dokumentation
Målgruppe: Kurset henvender sig til faglærte teknikere og andre med tilsvarende kvalifikationer, der skal eller ønsker at arbejde med service, fejlfinding og reparation af droner (UAV, UGV, USV og AUV/ROV). Det anbefales, at deltageren inden kursusstart har grundlæggende kendskab til elektronik.
Beskrivelse:
Deltageren kan efter kurset:
Fejlsøge på droner, hvor fejl kan skyldes både software, elektronik, mekanik og/eller kalibrering.
Udføre basisinspektion og vedligehold af strukturer og miljøbeskyttelse: korrosion, tæthed, beskyttelse af kabler/stik og sensorhuse (på tværs af luft/land/maritimt).
Udarbejde og vedligeholde service- og testdokumentation, fx logbøger, testprotokoller, serviceplaner og reservedelsstyring.
Redegøre for hovedlinjerne i regulering EU 2019/945 (produkt/CE) og EU 2019/947 (drift/kategorier).
Redegøre for hovedlinjerne i den danske dronebekendtgørelse
Arbejde efter principper for sporbarhed, ændringsstyring (change management) og konfigurationskontrol.
Identificere relevante tekniske risici i en droneoperation og levere input til SORA-risikovurdering, herunder systemdata, failsafe-funktioner og operationelle begrænsninger.
Arbejde med human factors, safety mindset og fejlrapportering.
Samarbejde tværfagligt med kolleger inden for elektronik, mekanik og software med henblik på at identificere og udbedre systemfejl.