På dette kursus lærer du at bruge relevante metoder til at afklare og dokumentere dine egne kompetencer samt beskrive egne ønsker og faglig kunnen i forhold til et omskifteligt arbejdsmarked.
Den personlige uddannelses- og jobplan
Kursusinformation
Dit udbytte af kurset
- Du kan bruge relevante metoder og værktøjer til at afklare og dokumentere dine kompetencer
- Du bliver mere bevidst om dine ønsker, potentialer og udviklingsområder
- Du få indsigt i mulighederne i uddannelsessystemet
- Du bliver bedre til at planlægge din videre uddannelsesvej
- Du bliver bedre til at formidle dine kompetencer præcist ved en ansættelsessamtale, eller udviklingsønsker ved næste medarbejdersamtale (MUS)
Målgruppe: Personer, der opfylder AMU-lovens bestemmelser om målgrupper, har adgang til uddannelsen.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren:
Indsigt i mulighederne i det offentlige uddannelsessystem, herunder brug af IKV/RKV, og kan planlægge eventuel videre uddannelse.
Efter gennemført kursus kan deltageren:
Anvende relevante metoder og værktøjer til at afklare og dokumentere egne kompetencer, f.eks. www.minkompetencemappe.dk.
Beskrive egne ønsker, potentialer og udviklingsområder i forhold til nuværende eller fremtidige job på et arbejdsmarked i stadig forandring.
Vurdere, hvordan egne kompetencer kan bruges i en ny job- og branchesammenhæng.
Formidle egne kompetencer ved en ansættelsessamtale eller kompetenceudviklingsbehov ved en medarbejderudviklingssamtale (MUS).