Demensvejleder
Målgruppe: Social- og sundhedshjælpere ansat i hjemmeplejen, plejecentre og specialområdet. Social- og sundhedsassistenter ansat i den primære og sekundære sektor.Pædagogiske assistenter ansat i specialområde, hjemmeplejen og plejecentre.
Beskrivelse:
Deltageren:
opnår viden om og får forståelse for pårørende, herunder den pårørendes livssituation og reaktionsmåde, samt faktorer der kan påvirke samarbejdet og kan anvende dette i mødet med de pårørende.
kan planlægge og reflektere over relationsdannelse med de pårørende, samt opnå forståelse for kompleksiteten i samarbejdet, herunder anvende metoder til konflikthåndtering.
kan anvende viden om lovgivning og de organisatoriske rammers betydning i samarbejdet med de pårørende, herunder hensynet til borgerens rettigheder i forhold til de pårørendes forventninger.
kan anvende viden om narrativer og deres betydning i samarbejdet med pårørende. Det være sig narrativer den pårørende skaber omkring kulturen og samarbejdet, eller narrativer opstået blandt personalet omkring en pårørende. Desuden kan deltageren med-virke til at skifte fokus, så der skabes en positiv fortælling.
Målgruppe: Uddannelsen er for faglærte medarbejdergrupper som fx social-og sundhedshjælpere eller social-og sundhedsassistenter, samt pædagogiske assistenter, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med borgere med demens. Det anbefales at deltageren har erfaring i at arbejde med mennesker med demenssygdomme og en grundlæggende viden om demenssygdom svarende fx til arbejdsmarkedsuddannelsen "42673 personer med demens, sygdomskendskab" og/eller "44327 Omsorg for personer med demens" eller tilsvarende kompetencer.
Beskrivelse:
Med udgangspunkt i en personcentreret tilgang, demensfaglig forståelse og metoder kan deltageren arbejde med:
betydningen af adfærdens gensidige påvirkning i interaktionen, herunder reaktioner og roller, der styrker relationer mellem den fagprofessionelle og mennesket med demenssygdom.
refleksion af egen adfærds indvirken og regulering i samspillet, samt tage ansvar i relationen med mennesket med demenssygdom.
anvendelse af viden om sansestimulationens betydning for trivsel- og samarbejde med mennesket med demens, samt en forståelse for tegn og symptomer på understimuli/overstimuli.
betydningen af forebyggende indsats for at minimere magtanvendelse ved mennesker, der udviser ændret adfærd og psykiske forstyrrelser i forbindelse med demenssygdom.
at fremme livsudfoldelsen hos mennesker med demenssygdom ved at styrke identiteten, integriteten og selvbestemmelsesretten ud fra kendskab til socialpædagogisk faglighed.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter og andre faggrupper, der arbejder med mennesker med demens i eget hjem, på plejehjem, aktivitetscentre og lignende.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
med udgangspunkt i borgerens adfærd og/eller udførelsen af dagligdags aktiviteter, genkende og observere tidlige tegn på demens og skelne disse fra almindelige aldringstegn og somatiske sygdomme.
anvende relevante faglige redskaber, til at observere og beskrive tidlige tegn på demens.
videregive observationer klart og forståeligt til samarbejdspartnere som led i en koordineret teamindsats.
anvende relationelle kompetencer til at etablere et tillidsfuldt samarbejde med borgeren og dennes pårørende, hvor de aktivt inddrager deres viden og ressourcer om borgerens levede liv.
anvende kendskab til borgerens levede liv og relationer til pårørende til at observere ændringer i borgerens funktionsniveau og dermed kunne genkende og beskrive tidlige tegn på demens.