Kurset giver deltagerne viden og praktiske færdigheder i at pleje grønne anlæg med fokus på biodiversitet. Deltagerne lærer at skelne mellem traditionelle og biodiversitetsfremmende plejeprincipper, vurdere anlægs biodiversitetsværdi, anvende enkle registreringsmetoder og foreslå relevante plejetiltag. Der lægges vægt på grøn omstilling og miljøvenlig ressourcehåndtering.
Biodiversitet i grønne anlæg 3 - Pleje
Målgruppe: Kurset er for deltagere, der har gennemført kurserne 23412 Biodiversitet i grønne anlæg 1 samt 23413 Biodiversitet i grønne anlæg 2 - Etablering eller har tilsvarende kvalifikationer.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
redegøre for karakteristiske forskelle mellem pleje af traditionelle anlæg og biodiversitetsfremmende anlæg.
identificere konkrete elementer i et anlæg og vurdere, om de understøtter biodiversitet eller en mere traditionel tilgang.
anvende enkle registreringsmetoder til at kortlægge et anlægs biodiversitetsværdi og struktur.
sammenholde anlæggets aktuelle tilstand med dets definerede formål og vurdere, om målene opfyldes.
foreslå plejetiltag eller ændringer for at forbedre eller bevare biodiversiteten i et anlæg.
pleje biodiverse anlæg med fokus på grøn omstilling og miljøvenlig ressourcehåndtering.