Gartneri_anl__g_undergruppe

Basiskursus for anlægsgartnere

Kort fortalt

Basiskursus for anlægsgartnere giver dig et solidt fundament i anlægsgartnerfaget.Lær at etablere grønne anlæg med belægninger, beplantning og regnvandsløsninger samt at anvende arbejdstegninger og faglig regning i praksis.Du arbejder med afsætning, plantning, kvalitetssikring og sikker brug af maskiner og værktøj.Kurset styrker også dine kompetencer inden for pleje, vedligeholdelse og planlægning af grønne områder.En praksisnær uddannelse for dig, der vil i gang med anlægsarbejde eller styrke dine grundlæggende faglige kompetencer.

Basiskursus for anlægsgartnere

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten på denne side for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
24276 - Basiskursus for anlægsgartnere

Målgruppe: Ufaglærte anlægsgartnere, der har eller søger beskæftigelse inden for anlægsgartnerbranchen.

Beskrivelse: Uddannelsens mål er kategoriseret i tre overordnede kompetenceområder, der sikrer deltagerens evne til at planlægge, udføre og vedligeholde anlægsopgaver.

Etablering og teknik
Deltageren kan i samarbejde med andre:
Etablere et mindre grønt anlæg med fladebelægning, planter og anlæg til afledning af regnvand i overensstemmelse med arbejdstegninger og gældende normer, jf. "Normer og vejledning for anlægsgartnere".
Udforme anlægget som et samlet, sammenhængende anlæg, der er relevant for det arbejde, deltageren ønsker at opnå kompetencer til - eksempelvis et haveanlæg eller en del af et større parkanlæg.
Udføre de planlagte anlægsopgaver under nøje hensyntagen til gældende krav og regler for sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø.
Arbejde ergonomisk korrekt samt planlægge og udføre øvelser, der udvikler styrke og mobilitet med henblik på at forebygge arbejdsskader.
Tilpasse fliser præcist og nedlægge befæstelser korrekt.
Planlægge, gennemføre og dokumentere systematisk kvalitetssikring af de udførte anlægsopgaver, så anlægget er funktionelt og lever op til gældende krav, jf. "Normer og vejledninger for anlægsgartnere".
Betjene relevante maskiner, redskaber og håndværktøjer sikkert og effektivt i forbindelse med opgaveløsningen.

Tegning og planlægning
Deltageren kan selvstændigt:
Udarbejde enkle arbejdstegninger til brug for opgaveudførelsen. Tegningerne skal være udført i et relevant målestoksforhold, indeholde koteangivelser og vise alle elementer, der indgår i anlægget.
Planlægge arbejdet for hele anlægsprocessen og for den enkelte arbejdsdag.
Anvende faglig regning til at beregne arealer og materialemængder til det planlagte område, herunder fladeberegning, rumfangsberegning og afsætning af rette vinkler i arbejdsområdet.
Udføre afsætning og nivellering i direkte forbindelse med praktiske anlægsopgaver.
Vælge planter fra planteskoler ud fra viden om størrelse, kvalitet og form.
Planlægge og udføre plantning og vedligeholdelse ud fra viden om planter, jordtilberedning og korrekt plantning under praktiske forhold og med hensyn til miljø og klima.
Evaluere dagens arbejde og tilpasse arbejdsplanen.

Pleje og vedligeholdelse
Deltageren kan selvstændigt:
Udarbejde en enkel plejeplan for etableringsfasen, en plan for driften af området og en langsigtet udviklingsplan for anlægget.
Udføre almindelige plejeopgaver som lugning, let beskæring og græsklipning i grønne områder med fokus på planternes trivsel og anvendelse samt med hensyn til miljø og klima.
Identificere flere planter ud fra viden om deres kendetegn og vækstform.
Betjene relevante maskiner, redskaber og håndværktøjer sikkert og effektivt i forbindelse med opgaveløsningen.

Fagnummer: 24276 Basiskursus for anlægsgartnere Varighed 20 dage