Efter kurset kan du i samarbejde med kolleger sætte bæredygtighed på dagsorden i butikken. Du kan arbejde med at nedbryde virksomhedens mål for bæredygtighed til handlinger i eget område og ligeledes sammen med kolleger gennemføre tiltag omkring bæredygtig drift af butikken.
Bæredygtig butiksdrift
Målgruppe: Kurset retter sig mod faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med driften af butikken indenfor detailservicevirksomheder.Det anbefales, at deltageren har gennemført kurset "Introduktion til bæredygtig omstilling" eller har tilsvarende kvalifikationer.
Beskrivelse:
Deltageren kan nedbryde overordnede bæredygtige mål for driften af butik eller kæde til eget arbejdsområde.
Deltageren kan med baggrund i overordnede bæredygtige mål tage initiativ til at udarbejde, planlægge og sammen med andre gennemføre konkrete bæredygtige indsatser for eget arbejdsområde i forbindelse med driften af butikken.