Deltageren kan efter kurset anvende statistiske funktioner i et regnearksprogram. Deltageren kan med udgangspunkt i virksomhedens data synliggøre aktuelle og relevante forhold v.hj.a. statistiske funktioner.
Anvendelse af regneark til statistik
Kursusinformation
Når du har gennemført kurset i anvendelse af regneark til statistik, får du kompetencerne til at analysere og fortolke data ved hjælp af regnearkets funktioner. Du lærer at oprette diagrammer og grafer, der præsenterer dit data visuelt, og du lærer at udføre statistiske beregninger.
Statistik spiller en afgørende rolle i mange forskellige fagområder og brancher. Uanset om du arbejder inden for fx økonomi, sundhedsvæsenet eller markedsføring, vil dette kursus give dig de nødvendige værktøjer til at analysere og fortolke data på en effektiv måde.
Tilmeld dig kurset i anvendelse af regneark til statistik i dag og tag det første skridt mod at blive en ekspert i at bruge regneark i Excel til at analysere og fortolke data.
Målgruppe: Uddannelsesmålet retter sig mod administrative medarbejdere, som i deres arbejdsfunktion anvender it regelmæssigt og har kendskab til den grundlæggende brug af et regnearksprogram. Medarbejdere i målgruppen har desuden et grundlæggende kendskab til statistik.
Beskrivelse:
Deltageren kan på et grundlæggende niveau anvende statistiske funktioner i et regnearksprogram i forbindelse med præsentation af virksomhedens data og arbejdsopgaver, såsom rapportering, fremlæggelse af budgetter og regnskaber, statistikker, analyser, interne og eksterne undersøgelser af fx medarbejder- eller kundetilfredshed, omkostningsopgørelser og lignende.
Deltageren kan efter kurset opstille udtræk af virksomhedens data, fx for omsætning, omkostninger eller varepriser, og derved medvirke til at synliggøre forhold, der har særlig interesse for virksomheden.