Deltageren kan, på baggrund af den samlede lovpligtige efteruddannelse, der indeholder denne ajourføring med nyeste regler, retningslinjer og standarder, udføre arbejdet som turistbuschauffør jf. bestemmelser om lovpligtig efteruddannelse for erhvervschauffører.
Ajourføring for turistbuschauffører
Målgruppe: Faglærte og ufaglærte chauffører, der har, eller søger beskæftigelse inden for turistbusområdet og skal have opdateret deres chaufføruddannelsesbevis. Det anbefales, at deltageren tidligere har gennemført grundlæggende uddannelse - eller har erhvervserfaring inden for jobområdet.
Beskrivelse:
Deltageren kan, på baggrund af tidligere gennemført uddannelse, erhvervserfaring samt ajourføring af de nyeste regler og standarder, udføre de forskellige typer af turistkørsel både nationalt og internationalt. Deltageren har fået opdateret sin viden om de forskellige former for turistkørsel, herunder udfyldelse af relevante papirer ned relation til bus, passagerer og chauffør, som finder anvendelse i Danmark og Europa.
Deltageren kan i praksis anvende sin viden om nyeste regler og retningslinjer der, vedrører:
- Alm. turistbuskørsel
- Konflikthåndtering og kundeservice
- Sikkerhedsinstruktion og præsentationsteknik
- International lovgivning der er relevant for turistbuskørsel
- Ren- og vedligeholdelse
- Indholdet følger i øvrigt de retningslinjer der fremgår af Færdselsstyrelsens bekendtgørelse.
Uddannelsen vil, sammen med de øvrige moduler i den lovpligtige efteruddannelse, føre til at deltageren kan erhverve chaufføruddannelsesbevis.