Fjernvarmesvejsere bidrager til den grønne omstilling
Behovet for samfundets omstilling til en mere grøn energiprofil øger samtidig behovet for specialiseret arbejdskraft indenfor forsyningsområdet. Derfor har virksomhederne også behov for at ansætte medarbejdere til svejsning og montage af fjernvarme.
Forløbet fjernvarmesvejser henvender sig til ledige (både ufaglærte og faglærte) med et ønske om beskæftigelse og/eller uddannelse i branchen. Afsættet er AMU-kurser, og varigheden afhænger af dine kompetencer, og hvilken svejseproces du vælger.
Opkvalificeringsforløbet til fjernvarmesvejser er tilrettelagt bredt til industriområdet med henblik på rekruttering til branchens lokale virksomheder.

Certifikat - fjernvarmesvejser
Efter endt uddannelse, har du mulighed for at erhverve dig et certifikat. Du kan opnå certifikat på 2 måder:
Skolecertifikat: Hvis du kan dokumentere mindst 12 måneders relevant praktisk arbejde, hvor der indgår svejsning på rutineniveau, kan du opnå et skolecertifikat (som er personligt og derved gyldigt på tværs af virksomheder). Det praktiske arbejde i svejseværkstedet skal dokumenteres ved en arbejdsgivererklæring.
Værkstedscertifikat: Hvis du har ingen eller under 12 måneders erfaring med svejsearbejde - kan du opnå et værkstedscertifikat (som er knyttet til virksomheden). Værkstedscertifikatet skal du tage i en virksomhed.
Forløbet kan give merit i smede- og vvs-energiuddannelsen.
Ansættelse af en fjernvarmesvejser
I forbindelse med kursusforløbet involveres det lokale jobcenter. Virksomheden kan rekruttere ledige, der er i gang med eller har ønske om at gennemføre kursusrækken, og derefter ønsker at indgå aftale om praktik eller løntilskudsjob med fokus på fastansættelse i virksomheden.
Der er tale om et selvstændigt uddannelsesforløb, hvor du kan indgå direkte i produktionen. Det kunne være indgangen til mere uddannelse, fx en erhvervsuddannelse.
Der er tale om et selvstændigt uddannelsesforløb, hvor du kan indgå direkte i produktionen. Det kunne være indgangen til mere uddannelse, fx en erhvervsuddannelse.