På kurset lærer du om effektiv drift af trykluftsanlæg og at vurdere energitab og identificere utætheder vha. lækagesøgning med lytteudstyr, ultralyd, spray m.v. Du lærer at udbedre utætheder håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt.
Operatør vedligehold, trykluft
Målgruppe: Kurset henvender sig til faglærte og erfarne ufaglærte operatører med tilsvarende kompetencer, som arbejder med betjening og operatør vedligehold af hjælpeanlæg i produktionen (supply-anlæg).
Beskrivelse:
Deltageren kan efter kurset sikre effektiv drift af trykluftsanlæg i samarbejde med reparatører/teknikere. Herunder kan deltageren:
vurdere trykluftanlæggets energitab på basis af driftstest på kompressor (basistab/tomgangstab),
identificere utætheder på trykluftanlæg ved hjælp af lækagesøgning (med lytteudstyr, ultralyd, spray m.v.) samt
udbedre utætheder håndværks- og sikkerhedsmæssigt korrekt
Deltageren kan udføre opgaverne med viden om:
indsugningsluft (temperatur, relative fugtighed, renhed),
kompressorens opbygning og virkemåde,
køletørring, filterenheder (herunder vandudskiller), trykluftbeholder, optimering af anlægstryk og rørsystem (udtag til procesudstyr og kondensatpotte),
pneumatik komponenter og andet luftudstyr samt
andre potentielle kilder til tab.