Faglig fordybelse: Førstehjælp
Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder med handicappede eller ældre mennesker inden for social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor - eksempelvis handicaphjælpere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Beskrivelse:
På baggrund af tidligere erhvervet viden om livreddende førstehjælp kan deltageren som del af sit arbejde inden for ældre- og handicapområdet yde akut nødhjælp til borgere med handicap og/eller særlige sygdomsproblematikker. Eksempelvis borgere, der er kørestols- eller respiratorbrugere, eller borgere, der oplever vejrtrækningsproblemer som følge af overvægt, KOL, epilepsi eller muskelsvind.
I forhold til livstruende problemer kan deltageren handle livreddende - og kan vurdere, hvornår der skal tilkaldes hjælp.
Målgruppe: AMU-lovens målgrupper har adgang til uddannelsen.
Beskrivelse:
Deltagerne er orienteret om og har elementære færdigheder i nødflytning, livreddende førstehjælp og alarmering. Undervisningen giver deltagerne forståelse for førstehjælpens betydning og sigter mod at motivere dem for at gennemføre en egentlig uddannelse i førstehjælp.
Deltageren kan:
-gengive førstehjælpens 4 hovedpunkter,
-forklare hvordan ulykken standses,
-udføre nødflytning på jord og fra bil,
-forklare, hvorfor alle tilskadekomne skal sikres luft til lungerne og blod til hovedet,
-undersøge om en person er bevidstløs, og om han trækker vejret,
-lægge en person i aflåst sideleje,
-standse en sprøjtende blødning,
-formulere en korrekt alarmering.