Plejefamilie_undergruppe

PUP Slagelse Grundmodul 1 Plejebarnet

PUP Slagelse Grundmodul 1 Plejebarnet

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten på denne side for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
45315 - Anbragte børns udvikling

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til godkendte eller kommende familieplejere.

Beskrivelse: Deltageren kan yde en forebyggende og målrettet indsats i forhold til plejebarnets udvikling. Ud fra viden om barnets særlige situation og de psykiske og sociale konsekvenser af omsorgssvigt har deltageren forståelse for barnets reaktions- og handlemønstre og er i stand til at omsætte denne til konkret støtte, omsorg og aktivitet. Deltageren har forståelse for vigtigheden af, at barnet medvirker aktivt i sin egen udvikling. Deltageren har et helhedsorienteret syn på barnet og kan inddrage ressourcer i barnets netværk med henblik på at støtte kontinuiteten i barnets liv.

Fagnummer: 45315 Anbragte børns udvikling Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.402,20
40624 - Arbejdet med anbragte børns livshistorie

Målgruppe: Familieplejere og medhjælpere på pædagogiske døgntilbud for børn og unge.

Beskrivelse: Deltageren kan i arbejdet med anbragte børn i pædagogiske døgntilbud støtte barnet i at blive bekendt med sin egen livshistorie og kender metoder til sammen med barnet at sammenfatte barnets historie.
Deltageren kan støtte barnet i at finde sine rødder og få skabt den nødvendige kontinuitet i sit liv. Deltageren kan vise respekt for barnets historie.
Deltageren kan støtte barnet i at inddrage opholdet i det pædagogiske døgntilbud som en del af barnets fortsatte historie.

Fagnummer: 40624 Arbejdet med anbragte børns livshistorie Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.402,20
48726 - Arbejdet med børn i udsatte positioner

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder inden for pædagogiske tilbud til børn, herunder dagtilbud og det specialpædagogiske ¿ og socialpsykiatriske område.Det kan eksempelvis være dagplejere, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, klubmedarbejdere, medhjælpere i pædagogiske døgntilbud og på opholdssteder, samt familieplejere.

Beskrivelse:
Deltageren kan, ud fra en forståelse af børns reaktions- og handlemuligheder, samt risiko-udsathed, understøtte barnets udvikling, trivsel og tilknytningsbehov, i en given kontekst
Deltageren kan igangsætte og deltage i pædagogiske aktiviteter, der understøtter lege og relationer, som styrker barnets position i et inkluderende miljø
Deltageren kan arbejde bevidst med evnen til relationsdannelse og anvende kommunikative og pædagogiske metoder i en ressourceorienteret og problemløsende indsats i mødet med barnet, familien og de tværfaglige samarbejdspartnere
Deltageren kan medvirke til konkrete forebyggende tværfaglige indsatser i et respektfuldt og tillidsfuldt samarbejde med barnet, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere

Fagnummer: 48726 Arbejdet med børn i udsatte positioner Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
49492 - De retlige rammers betydning for plejefamilien

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig primært til godkendte plejefamilier med eller uden uddannelsesmæssig baggrund indenfor pædagogisk arbejde eller tilsvarende uddannelser.

Beskrivelse: På baggrund af forståelse af sammenhænge om retlige rammer og de vilkår der gør sig gældende som plejefamilie kan deltageren forholde sig til disse pligter i hverdagslivet i plejefamilien, i samspillet og inddragelsen af plejebarnet/den unge, i samarbejdet med de biologiske forældre, kommunen og andre aktører i plejefamiliens og plejebarnets/den unges liv.

Herunder kan deltageren analysere og handle i forhold til ansvar og dilemmaer der omhandler:

At arbejde efter handleplaner i et samarbejde med kommunen og ud fra en juridisk ramme, der sikrer at barnet/den unge opnår samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv.
Tavshedspligten, underretningspligten og hvordan disse pligter skal anvendes i forhold til plejebarnet/den unge, de biologiske forældre og kommunen.
De retlige rammer for fysiske magtanvendelse ud fra Lov om voksenansvar og bestemmelserne om nødret og nødværge i straffeloven.

Fagnummer: 49492 De retlige rammers betydning for plejefamilien Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.551,50
48670 - Mentalisering i omsorgs- og relationsarbejde

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk og/eller sundhedsfagligt arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan eksempelvis være pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, familieplejere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter, der eksempelvis arbejder på ældreområdet, dagtilbudsområdet eller specialområdet.

Beskrivelse: Deltageren kan anvende mentalisering som begreb, tilgang og metode i det professionelle møde med børn, unge og voksne. Herunder kan deltageren:

Anvende sin forståelse for betydningen af egen mentaliseringsevne i mødet med barnet/den unge/den voksne, og i samspillet med øvrige samarbejdspartnere, med henblik på at styrke relationen og undgå mentaliseringssvigt.

Understøtte udvikling og agere hensigtsmæssigt i samspillet med barnet/den unge/borgeren, på baggrund af kendskab til de sammenhænge, der er mellem varierende mentaliseringsevne og den adfærd barnet/den unge/borgeren udviser.

Bidrage til at kvalificere og udvikle en mentaliserende tilgang i egen og fælles praksis, med afsæt i arbejdspladsens rammer og gældende lovgivning.

Fagnummer: 48670 Mentalisering i omsorgs- og relationsarbejde Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25