Plejefamilie_undergruppe

PUP Roskilde SP.modul 1 Teenageren i plejefamilien

PUP Roskilde SP.modul 1 Teenageren i plejefamilien

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten på denne side for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
47871 - Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde for og med anbragte børn og unge med signaler og tegn på rusmiddelmisbrug. Medarbejderne kan være familieplejere, pædagogiske medarbejdere, pædagogiske assistenter m.fl.

Beskrivelse: Deltageren kan, på baggrund af viden om rusmidler, herunder de tilknyttede fysiske, psykiske og sociale problematikker, identificere tegn og signaler på rusmiddelmisbrug hos anbragte børn og unge.

Som en del af det daglige pædagogiske arbejde kan deltageren indgå i dialog med barnet eller den unge med det formål at afdække misbrugets omfang og karakter. I det arbejde har deltageren forståelse for betydningen af en anerkendende og respektfuld tilgang til barnet/den unge.

Deltageren kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. På baggrund af forståelse for sin egen rolle og handlemuligheder kan deltageren inddrage barnets/den unges forældre/netværk og andre relevante samarbejdspartnere.

Fagnummer: 47871 Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
40157 - Arbejde med plejebørn i puberteten

Målgruppe: Familieplejere.

Beskrivelse: Deltageren kan ud fra forståelse af plejebarnets baggrund skabe udviklingsmuligheder for plejebarnet i puberteten og dermed støtte plejebarnets identitetsudvikling.

Deltageren kan håndtere og rumme plejebarnets pubertetskonflikter, både i forhold til plejeforældrene og i forhold til de biologiske forældre, på en sådan måde, at plejeforholdet kan fastholdes.

Fagnummer: 40157 Arbejde med plejebørn i puberteten Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 1.402,20
44865 - Børn og seksualitet

Målgruppe: Pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i dagtilbud, SFO/klub samt familieplejere.

Beskrivelse: Deltageren kan støtte barnet i at udvikle både nysgerrighed og situationsforståelse i forhold til barnets seksualitet og seksuelle udtryk, samt i at sætte grænser for sig selv og respektere andres grænser for så vidt angår leg og adfærd, der rummer seksuelle elementer. Herunder kan deltageren, som del af det daglige pædagogiske arbejde, på barnets præmisser indgå i dialog med barnet omkring seksuelle emner.
På baggrund af faglig viden om barnets aldersafstemte seksuelle udvikling kan deltageren skelne mellem passende og upassende seksuel adfærd i børnefællesskabet, og videregive relevante observationer som led i at forebygge seksuelle krænkelser. Som del af det arbejde kan deltageren inddrage kolleger og forældre med forståelse for betydningen af egne holdninger og normer.

Fagnummer: 44865 Børn og seksualitet Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
44864 - Sociale medier i børne- og ungdomskulturen

Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er medarbejdere, der arbejder med større børn og unge i dag- og døgntilbud, f.eks. pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere, familieplejere og klubmedarbejdere. Det anbefales, at deltagerne har grundlæggende kendskab til de mest almindelige sociale platforme, f.eks. Facebook og forskellige blogs.

Beskrivelse: Deltageren kan igangsætte aktiviteter og inspirere børn og unge til socialt- og personligt udviklende brug af sociale medier på baggrund af forståelse for den digitale kulturs betydning i børn og unges hverdagsliv, herunder de særlige udfordringer og muligheder for udsatte børn og unge.
Ud fra kendskab til kulturen og teknologien i de sociale medier (sociale platforme, onlinespil og brugerstyrede fora) kan deltageren medvirke til at give børnene/de unge forståelse for de sociale mediers potentialer og ricisi.
Deltageren kan støtte og inspirere børn og unge til vidensdeling og netværksdannelse via de sociale medier og medvirke til at børn og unge er bevidst om egne grænser og respekterer andres samt er opmærksomme på sikkerhed og etik i omgangen med sociale medier.

Fagnummer: 44864 Sociale medier i børne- og ungdomskulturen Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25
48698 - Unge i udsatte positioner

Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til bl.a. pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, værkstedsassistenter, klubmedarbejdere, familieplejere, omsorgsmedhjælpere, medhjælpere på døgninstitutioner, samt øvrige faglærte som ufaglærte medarbejdere, der primært arbejder med større børn og unge. Deltagerne kommer fra jobområder som fx familiepleje, bo- og aktivitetstilbud, socialpædagogiske døgninstitutioner og opholdssteder, skole, SFO, klubtilbud og opsøgende arbejde.

Beskrivelse: Deltageren kan i arbejdet med unge anvende viden om unges psykologiske og sociale udvikling, den samfundsmæssige kontekst, samt de faktorer, der kan have betydning for unges trivsel og udvikling.

Herunder kan deltageren:

Med forståelse for udsatte unges sårbarheder og udfordringer, og betydningen af at indgå i sociale fællesskaber, understøtte unges udvikling og trivsel med henblik på overgangen til et selvstændigt voksenliv.
Reagere på signaler for manglende trivsel, og med forståelse for den unges reaktions- og handlemønstre anvende viden om gældende lovgivning til løsninger, der støtter den unges muligheder, rettigheder og forpligtigelser.
Med forståelse for og refleksion over egen professionelle rolle og i et hensyn til den unges sårbarheder og særlige udviklingsmæssige behov, indgå i en tillidsfuld relation, der åbner for et samarbejde om at finde løsninger.
Indgå i et respektfuldt samarbejde med den unge og dennes familie, tværfaglige samarbejdspartnere og andre personer i den unges netværk om at iværksætte handlinger og indsatser til styrkelse af den unges udvikling og trivsel.

Fagnummer: 48698 Unge i udsatte positioner Varighed 3 dage AMU-pris: DKK 0,00 Uden for målgruppe: DKK 2.202,25