Kørsel med sættevogn

Kort fortalt

Kørsel med sættevogn er et enkeltfag, som giver dig forudsætninger for at køre by- og landevejskørsel med tungt lastet sættevogn.

Kørsel med sættevogn
Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag

Målgruppe: Faget henvender sig til personer, der som del af deres erhverv skal kunne betjene lastbil og sættevogn korrekt.

Beskrivelse: Eleven kan udføre en korrekt til- og frakobling af en lastbil og en sættevogn, samt foretage kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af de forskellige koblingsdele.

Eleven kan foretage såvel en lige bakning som en bakning til højre og venstre om et hjørne, samt foretage præcisionsbakning til en læsserampe under snævre forhold. (Øvelsesbane på lukket område).

Eleven kan foretage en korrekt læsning og stuvning af en sættevogn, under iagttagelse af de særlige forhold der gælder vedrørende akseltryk/hovedtryk.

Eleven kan sikkerhedsmæssigt og fagligt korrekt, udføre en omrigning af en sættevogn.

Eleven kan på baggrund af sit kendskab til såvel bilens som sættevognens opbygning, indretning, udstyr og funktioner, foretage de lovbefalede eftersyn og kontrol af køretøjerne. Endvidere kan eleven udføre forebyggende vedligeholdelse, herunder elementær fejlfinding, samt udbedre mindre driftsfejl på sættevognen.

Eleven kan under øvelseskørselen betjene køretøjet på en forsvarlig måde under udførelse af de forskellige manøvrer, herunder ved kørsel på by- og landevej. Kørslen gennemføres med tungt lastet sættevognstog (lastet til min. 80% af T.T.)

Fagnummer: 31863 Kørsel med sættevogn Varighed 5 dage AMU-pris: DKK 630,00 Uden for målgruppe: DKK 4.894,75
Kursuspris
AMU:
DKK 630,00
Uden for målgruppe:
DKK 4.894,75
Kursusagent
Ønsker du kurset på et senere tidspunkt? Du kan modtage en e-mail, næste gang vi opretter hold på dette kursus!
Denne side er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og betingelser.
Vis privatlivspolitik