Uddannelsens mål er, at deltagerne får forståelse for organisationsstrukturen på arbejdsstedet, så de kan udføre tværgående arbejdsfunktioner med viden om adfærd og etiske aspekter i hospitalsverdenen og lignende virksomheder.
Målgruppe: Portører og serviceassistenter.
Beskrivelse:
Deltageren kan samarbejde og kommunikere på tværs af faggrænserne både på det rengøringsfaglige og det patientrelaterede område.
Deltageren kan udføre tværgående arbejdsfunktioner inden for tilberedning af mad, depotarbejde, rengøring og patientrelateret arbejde med løft og forflytning.
Deltageren kan indgå i samtalekontakten med patienterne og de pårørende om de serviceydelser, deltageren yder, og kan arbejde inden for rammerne om tavshedspligt. Deltageren kan handle ud fra forståelse for, hvilken indflydelse hans eller hendes egen adfærd og etik har på samspillet med patienter, pårørende og samarbejdspartnere. Deltageren kan arbejde inden for hospitalets/afdelingens værdier, kvalitetsmål og etiske normer med respekt for forskellige afdelingers rutiner og arbejdskulturer.
Deltageren kan bidrage til arbejdet med funktionsbeskrivelser, arbejdsplaner og udvikling af kvalitetsmål og kan øve indflydelse på egen arbejdssituation ud fra viden om arbejdsmiljømæssige forhold. Deltageren kan arbejde problemløsende og bidrage til udvikling af arbejdspladsen med hensyn til effektivitet og trivsel.