På kurset lærer du at håndlodde blyfri loddeforbindelser (leadede/SMD). Du lærer at anvende simpelt lodde- og forstørrelsesudstyr og at kontrollere dit eget arbejde i henhold til workmanship standard IPC-A-610.
Blyfri manuel lodning
Målgruppe: Uddannelsen er på grundlæggende niveau. Den henvender sig specielt til ufaglærte, der arbejder eller ønsker at arbejde i en elektronikproduktion, og som derfor har behov for viden om hvordan man udfører lodning af SMD komponenter. Det er en fordel, hvis du inden kurset har kompetencer indenfor grundlæggende montage og loddeteknik på print.
Beskrivelse:
Deltageren kan med udgangspunkt i placeringstegninger og styklister (BoM) udføre håndlodning af blyfri loddeforbindelser (leadede/SMD), som efterfølgende kan godkendes i henhold til IPC-A-610 Klasse 3. Som afslutningen på opgaven kan deltageren udføre visuel kontrol af eget arbejde i henhold til workmanship standard IPC-A-610.
Deltageren kan anvende og vedligeholde simpelt loddeudstyr og anvende simpelt forstørrelsesudstyr som en del af opgaven.
Deltageren kan udføre håndlodning af blyfri loddeforbindelser på baggrund af kendskab til følgende:
forskellige blyfri loddemetoder
blyfri loddematerialer
forskellig overfladefinish på PCB
rework af blyfri loddefyldninger